Avatar billede eurositi Ekspert
19. juli 2016 - 01:34 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Spontant revnet skærm på Xperia Z3

Jeg oplevede i går (på ferie i Portugal), at skærmen på min compact-version af Xperia Z3 pludselig havde fået en fatal revne i skærmen, mens jeg havde siddet og spist på en restaurant. Det er flere måneder siden, jeg sidst har tabt den, og den har aldrig været udsat for pres, overdreven varme/kulde eller andre specialle fysiske belastninger. Alligevel kom revnen pludselig som lyn fra en klar himmel og gjorde min ferie en del mere besværlig. Jeg har egentlig været glad for telefonen. Batteriet og designet (bortset fra en idiotisk, defekt gummiflap til at sikre vandtæthed) er fremragende. Den kan afspille alt og tager fine billeder.

Nu har jeg så valget mellem at sende den til reparation (der er stadig et år tilbage af de to års fabriksgaranti på den). Jeg er imidlertid usikker på, om Sony vil hævde, at de småridser og mærker telefonen har fået fra tab for flere måneder siden, er årsagen til den pludselige flænge i går og derfor nægte at udskifte skærmen.
Den anden mulighed er slet og ret droppe den helt. Jeg har via googling konstateret, at netop Z3'eren har en konstruktionsfejl (dét anerkende Sony selvfølgelig ikke), som formentlig er årsag til, at 10-15% af alle Z3'ere har problemer med revnede skærme.

Er der andre, som har oplevet lignende problemer med skærmrevner? Og hvad er jeres erfaringer mht. producenters opførsel ifm. krav om reparation?

Hvad en ny telefon angår, så er jeg mest til noget, hvor batteriet nemt kan udskiftes manuelt, og man skal kunne isætte ekstra microSD kort. Prisen bør ikke overstige 3.500 kr, og jeg gider ikke kæmpeskærme, som dræner telefonen for batteri. En ny telefon bør kunne holde strøm i mindst to døgn ved moderat-normal brug. Antennekvalitet er desværre noget, som producenternes brancheorganisation har vedtaget at hemmeligholde, selv om det ret beset er den vigtigste funktion ved en telefon.
Avatar billede claes57 Ekspert
19. juli 2016 - 08:48 #1
vedr revne - min bil havde et lille stenslag i forruden. En dag med frost, hvor jeg satte varme på ruden revnede den helt. Så en lille (evt selvforskyldt) defekt og opvarmning (fx hvis tlf ligger i solen) kan gøre det.
Men ellers, så er der windows phone. Kan ikke meget mht spil, så du bruger ikke batteri på det. Microsoft Lumia 950 til 3000kr.
https://www.microsoftstore.com/store/mseea/da_DK/pdp/productID.326670400?icid=icid_ww_catp_modg_phn_citytalk_100615lnch
Avatar billede eurositi Ekspert
24. juli 2016 - 22:04 #2
Tak for forslaget, Claes.
Jeg overvejede faktisk kraftig Lumia-løsningen, for man får virkelig meget for pengene i Microsoft-telefonerne. Desværre vil jeg ikke undvære de mange Android-apps, som jeg har vænnet mig til.
Jeg havde egentlig kig på en OnePlus 3 til 3.000, men jeg endte med en Huawei P9 Lite til 2.000 inkl. flipcover. Batteriet er fremragende. Eneste hage, jeg hidtil er stødt på, er Huaweis pendant til Siri og andre tale-kommando-apps, som ikke kan afinstalleres. Det lader desværre til, at appen ikke engang kan deaktiveres, og dét er træls. Ellers er der tale om en glimrende telefon med overraskende lidt bloatware, som nemt kunne fjernes uden rooting eller andre avancerede kneb.
Avatar billede claes57 Ekspert
24. juli 2016 - 22:19 #3
Den næste ios tillader, at man fjerner nogle Apple apps. Så der går ikke længe før android også kan det. Jeg gik kun på Windows pga Here kort fra Nokia. De er så opkøbt af de tyske bilfabrikker (Audi osv kommer med Here kort i nær fremtid) så nu skal jeg leve med Google maps alligevel. Suk - men billigere end at skifte fra Peugeot 107 til Audi A6.
Avatar billede eurositi Ekspert
25. juli 2016 - 12:37 #4
Jeg er umiddelbart glad for min nye telefon, men jeg ville egentlig helst ha' haft en mindre skærm. Netop Xperia Z Compact-telefonerne samt et par ældre (genudgivne) iPhones er blandt de få nye telefoner, som holder sig under 5 tommer.
Jeg forstår ikke, hvorfor det næsten skal være umuligt at købe telefoner med mindre skærme? De sparer strøm ift. store skærme, de kan bruges med én hånd, og de er lomme-venlige.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester