E-handel er meget mere end at shoppe igennem hos Saxo efter bøger eller hos H&M efter tøj.
Udover at købe fysiske produkter er internettet også en suveræn kanal til at ordne alt muligt andet. Det kan være at forny sit kørekort eller sygesikringsbevis, indskrive sine børn i den lokale skole eller bede om at få hentet haveaffald.
Sådanne internetbaserede tjenester kaldes e-services. De er med til at banke e-handelsomsætningen i vejret, men har intet med detailhandlen at gøre.
Gentofte Kommune er ret langt fremme i skoene med e-services. For eksempel med debiteringsportalen Genvej, som er en "digital personaliseret selvbetjenings- og informationsportal." I Genvej kan man eksempelvis anmelde skadedyr, få en sms, når ens børn skal til tandlægen, søge om et nyt pas og melde flytning.
"På Genvej ligger langt de fleste af vores tjenester, og vi har netop rundet 10.000 brugere, som vel at mærke alle bor i kommunen. Hvad borgerne præcis laver, når de er på Genvej, følger vi ikke tæt. Det er heller ikke alt, der kan måles, men Genvej er helt klart en væsentlig effektivisering i kommunen," fortæller Katrine Nordahl, som er digitaliseringskonsulent i Gentofte Kommune.
hver syvende borger
I alt bor der omkring 70.000 mennesker i Gentofte Kommune, så 10.000 brugere er en pæn procentdel af det samlede antal borgere.
Det kræver NemID at benytte Genvej, men det afskrækker tilsyneladende ikke borgerne i Gentofte. Udover Genvej har Gentofte Kommune også etableret en digital online chat på sin hjemmeside
"Hver dag betjener vi 10-20 borgere via chat'en, og tallet er stigende," siger Katrine Nordahl.
Hun tilføjer, at kommunen ikke kommer sovende til sin digitale succes. Alle medarbejdere gør meget ud af at forklare borgerne, at de kan gøre tingene på en anden og nemmere (digital) måde.
Dankortet næsten enerådende
Henning N. Jensen, som dels er ekspert i kortbaserede betalingsløsninger, dels sidder i bestyrelsen for DIBS Payment Services, siger om de digitale tjenester:
"E-services betyder, at digitaliseringen slår igennem. Mange borgere forventer, at man kan betale mange ydelser med sit betalingskort, og at man kan gøre det, når man har tid, lyst og lejlighed."
I øvrigt er Dankortet næsten enerådende, når det gælder e-services, og sådan bliver det nok ved en tid endnu.
"Jeg kan ikke forestille mig, at de offentlige myndigheder vil åbne for internationale kreditkort," siger Henning N. Jensen, der lige som Gentofte Kommune ser e-services som en "væsentlig effektivisering af samfundet."
Svært at spå
Virksomheden DIBS Payment Services, der formidler mere end 80 procent af Dankort-transaktionerne på internettet herhjemme, har også et godt øje til e-services.
"Det er svært at spå, om e-services bliver den nye e-handelskonge, men vi ser i hvert fald et stort potentiale i e-services. E-services bliver en væsentlig faktor for vores fremtidige vækst, det er der ingen tvivl om," siger Lars Friis, administrerende direktør, DIBS Payment Services.
Selskabet omtaler også e-services i sin regnskabsberetning. "En anden vigtig faktor for e-handlens udvikling er, at forbrugernes onlinevaner følger med til andre virksomhedsområder, der ikke altid har et kommercielt sigte. For eksempel forskellige tjenester, som stat, kommune, foreninger og velgørende organisationer tilbyder."
Alt i alt betyder det, at væksten i e-handel bredes yderligere ud, hvilket letter dagligdagen for borgerne og forstærker bundlinjen hos virksomheder som Auriga, PayEx og DIBS.
