Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. november 2001.
Fra flere sider ønskes de forskellige overvågningslove revideret. De elektroniske muligheder er løbet fra lovgivningen, men eksperter peger på, at den næste generation har en anden opfattelse af overvågning.
Eksempler på børneporno ligger på vicekriminalinspektør Troels Ørting Jørgensens kontor, men han har ikke mulighed for at efterforske, hvor sædelighedskrænkelsen er sket, eller hvem der har billederne i sin besiddelse. Ejeren af billederne er beskyttet bag en router, og der findes i dag ikke retsgrundlag for tilfældig fremfinding af disse oplysninger fra en server.
Troels Ørting Jørgensen kan kun magtesløs se til, at en forbrydelse bliver begået.
Et eksempel på, at overvågningssamfundet endnu ikke er indtruffet. Omvendt sidder en engageret politimester i Glostrup Politikreds, Jørn Bro med et kort fyldt med knappenåle, navne og tidspunkter. Kortet er politiets grundlag i opklaringen af overfald på pengetransporter i politikredsen for 62 millioner kroner. Forbrydelser der alene opklares, fordi politiet har kunnet overvåge de mistænktes færden ved masteoplysninger fra mobiltelefonselskaberne. Et eksempel på, at overvågningssamfundet er godt på vej.
- Giv mig automatisk fartkontrol, roadpricing (vejbetalingssystem, red) og adgang til masteoplysninger, så skal jeg opklare stort set alle forbrydelser. Men det er ikke sådan et samfund, jeg ønsker at leve i, siger Jørn Bro med et smil.
De to eksempler viser den gældende lovgivnings begrænsning eller beskyttelse, om man vil. Troels Ørting Jørgensen er vidne til en forbrydelse, men har ingen mistænkte, og kan derfor ikke forelægge sagen for en dommer, mens Jørn Bro har masser af mistænkte, hvis færden, han har kunnet overbevise en dommer om, var nødvendig at følge.
Forsigtighed
Overvågning var i sidste uge til åben høring i et fælles arrangement mellem Forskningsudvalget og Retsudvalget. Teknologirådet havde arrangeret og inviteret eksperter, borgere og meningsdannere til at præsentere hver deres opfattelse af overvågningssamfundet.
Temaerne ved den åbne høring var først og fremmest kontrol med internet, overvågning af medarbejdere og videoovervågning i det offentlige rum.
Samtlige indlægsholdere fremhævede, at overvågningen var stigende, og forklarede det med den langt lettere adgang til både udstyr og opsamling og bearbejdning af data.
Forfatter og bestyrelsesmedlem i borgerrettighedsorganisationen Digital Rights Per Helge Sørensen, der har en fortid som kontorchef i Forskningsministeriet, manede til forsigtighed blandt politikerne, fordi udviklingen viste, at overvågning blev skabt i takt med de teknologiske muligheder.
- Man kan godt lave mobiltelefonsystemer, der ikke kan overvåges. Man kan godt lave vejafgiftssystemer, hvor det kun er bilen, der ved, hvor den befinder sig. Man behøver ikke samle alle oplysninger på store servere. Hvis oplysningerne findes, tror jeg ikke på, at I politikere kan holde til ikke at bruge oplysninger, hvis der for eksempel sker en alvorlig voldtægt, og forbrydelsen eventuelt kan opklares ved adgang til disse oplysninger, sagde han.
Udredning
Per Helge Sørensen blev støttet af Troels Ørting Jørgensen, der er leder af det nationale efterforskningscenter (NEC) i Rigspolitiet.
- Hvis der begås en alvorlig voldtægt, vil vi gøre alt for at få forbrydelsen opklaret, og hvis masteoplysninger kan gøre det, vil vi prøve at overbevise en dommer om, at vi skal have adgang til disse oplysninger. Hvis det ikke lykkes, vil vi gå til politikerne og bede dem om at indrette lovgivningen, så vi får disse oplysninger, sagde han.
Professor ved Københavns Universitet Peter Blume efterlyste en sammenhængende udredning af hele overvågningsområdet og opfordrede politikerne til at tage, om ikke en pause med overvågningslovgivning, så i hvert fald sikre, at lovene blev udformet, så de ikke var forældede, inden de trådte i kraft.
Formand for advokatrådet Jon Stokholm var inde på samme tanke, med en opfordring til politikerne om at indrette lovgivningen mere fleksibelt, så borgerne selv kunne få indflydelse på, hvad de gerne ville være med til, og hvad de ikke ville være med til.
- Der er i dag en tendens til, at unge mennesker har en helt anden indstilling til overvågning og personoplysninger, end vi lidt ældre har, og det bør man tage højde for i lovgivningen, så de mennesker, der synes, det er i orden, ikke bliver begrænset, sagde han.
Jon Stokholm mener, at unge mennesker i dag er vant til at blive overvåget, lige fra de kommer i institution og videre i livet, og at de derfor ikke er så skræmte ved tanken.
- Man behøver blot at tænke på de tusinder, der melder sig til Big Brother, og jeg tror de unge her er helt indstillet på den totale overvågning, sagde han.
Ureguleret
Troels Ørting Jørgensen undrede sig over, at den største opmærksomhed var rettet mod den offentlige sektor og politiets overvågning.
- I virkeligheden har ISP'erne (internetleverandører, red) langt flere personlige oplysninger liggende. Oplysninger som vi ikke under normale omstændigheder uden videre ville overlade til et privat firma. Men i dag findes der efter min opfattelse ikke nogen regler for, hvordan ISP'erne opbevarer disse oplysninger. Der er brug for en autorisationsordning på området. Det er sværere at få en stadeplads til en pølsevogn på Rådhuspladsen, end det er at slå sig ned som ISP'er, sagde han.
Per Helge Sørensen pegede på, at Persondataloven måtte være gældende på området og tillagde ikke autorisationstanken mange muligheder. Dels på grund af kriterierne for autorisation, dels på grund af muligheden for at omgå reglerne.
Men uanset gældende lovgivning gav Peter Blume udtryk for, at der er sket et skred i balancen mellem stat og individ i retning af, at staten har fået et overvågningsovertag over for borgerne - en udvikling, som han ikke umiddelbart så en ende på.
- Magtbalancen mellem borger og stat er forskubbet, så individet er forsvundet ind i kollektivet, sagde han.
Tidligere formand for edb-fagets fagforening Prosa, Peter Christensen kaldte overvågningen kollektiv afstraffelse og pegede på, at overvågning på for eksempel arbejdspladser ofte dækker over dårlig ledelse frem for egentlig nytte for virksomheden.
- Man straffer alle, fordi man ikke ledelsesmæssigt er i stand til at sikre, at den enkelte medarbejder har noget meningsfuldt at tage sig til, sagde han.
Læs også side 14 og 15.
"Hvis almindelige brugere skal have adgang til kryptering og digital signatur, må staten gå ind og spille en aktiv rolle".
Peter Landrock,
Cryptomathic
Foto: torben klint
"Vi må spørge os selv, om vi ønsker et samfund, hvor vi kan placere alle borgere inden for et tidsrum på ganske få minutter og inden for en radius af fem til ti meter. Og hvor vi kan gå tilbage i tid og genspille, hvad den enkelte borger foretog sig på et givent tidspunkt".
Per Helge Sørensen,
Digital Rights
Foto: torben klint
"Magtbalancen mellem borger og stat har skubbet sig. Der er behov for revidering af hele lovgivningen på det her område".
Peter Blume,
professor ved Københavns Universitet
Foto: torben klint
"Der bør være en autorisationsordning for ISP'er. For mig at se er hele dette område ureguleret i dag".
Troels Ørting Jørgensen,
vicekriminalinspektør
Foto: torben klint