Navnesag uden betydning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 5. november 2001.


Forhandlerne fravælger ikke det gamle Bergstein Data, selvom ejeren uretmæssigt har benyttet konkurrentens varemærke.

Det får ingen konsekvenser for antallet af forhandlere, at Ole Bergstein gennem flere måneder har misbrugt konkurrentens varemærke.
Ved at kalde sin virksomhed for Mobile Options misbrugte Ole Bergstein ifølge fogedretten i Ballerup varemærkenavnet, der retmæssigt tilhører leverandøren af computertasker Umates.
Ole Bergstein har, efter retten har talt, omdøbt sin virksomhed til MobileMission, og navnesagen er ifølge Ole Bergstein og flere af hans forhandlere uden betydning for forholdet mellem distributøren og hans forhandlere.
- Jeg tvivler på, at han bevidst har brudt reglerne, og derfor får det ikke nogen indvirkning på, om vi handler med ham eller ej, siger Gitte Bunde fra Computerstore.
Personlige relationer
afgørende
Samme holdning har Karina Søderberg fra Businessman.
- For mig er det de personlige relationer samt produkternes kvalitet, der er afgørende for, om vi kan samarbejde, og det har ikke ændret sig på grund af navnesagen, siger hun.
Ifølge Umates, der tidligere havde Ole Bergstein som forhandler, vidste Ole Bergstein godt, at navnet Mobile Options tilhørte Umates, da han registrerede det som domænenavn og begyndte at markedsføre det.
Administrerende direktør og stifter af Umates, Kim T. Rasmussen mener derfor, Ole Bergstein forsøgte at lukrere på Umates« gode navn i branchen, og at Ole Bergsteins forhandlere derfor ikke var klar over, at de i virkeligheden handlede med ham og ikke Umates.
Men den opfattelse er det svært at se, forhandlerne skulle dele.
Fuldstændig ligeglad
- Vi kan godt kende forskel på
Umates og Mobile Options, så vi har aldrig troet, at vi handlede med
Umates, når vi reelt handlede med Ole Bergstein, siger Jan Roendahl, der som indkøber hos EDB Gruppen både placerer ordre hos Umates og Ole Bergstein.
Han er i øvrigt fuldstændig ligeglad med, at det er en retssag, der er årsagen til, at Mobile Options nu skifter navn til Mobile Mission.
- Selvfølgelig forventer vi, at vores samarbejdspartnere respekterer varemærker, men hans produktsortiment er så godt, og det spiller også ind, når man beslutter sig for, om noget skal have konsekvenser, siger Jan Roendahl.
Umates« direktør Kim T. Rasmussen har efter retssagen henvendt sig til IT-Brancheforeningen for at få dem til at sætte fokus på, hvad han kalder "manglende etik og moral i branchen".

Billedtekst: Nu har Umates rettens ord for, at navnet Mobile Options tilhører dem og ikke må bruges af deres konkurrent Ole Bergstein.

faktaboks: Det var dig, der begyndte
Hverken Ole Bergstein eller Kim T. Rasmussen er meget for, at sagen nu skal frem i lyset. Begge siger, at de hellere vil koncentrere sig om at sælge. Når det alligevel er kommet så langt, skyldes det følgende:
Sagen bliver afsluttet med dom i fogedretten, og Ole Bergstein, der taber, må skifte virksomhedsnavn fra Mobile Options til Mobile Mission.
Ole Bergstein udsender en pressemeddelelse om navneskiftet, hvori han skriver, at navneskiftet er ganske udramatisk, og at det sker for at fremtidssikre firmanavnet.
Den oplysning får Kim T. Rasmussen fra Umates til at reagere. Han havde i første omgang tænkt sig ikke at skabe opmærksomhed omkring navnesagen, men nu føler han, det er nødvendigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere