Detailkæde sælger hi-fi

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 5. november 2001.


Billedtekst: Ifølge Palmbutlerens far, Lars Blak, er der godt gang i salget af hi-fi produktet fra Homelinc. Både gennem detailsalg og specialbutikker.

Salget af Palmbutler gennem kæden 2Tal går strygende.

En om ugen i gennemsnit i hver butik.
Så mange Palmbutlere langer sælgerne hos elektronikkæden 2Tal og Hi-Fi klubben over disken, og det er ifølge producenten mere end tilfredsstillende.
- Vi var en smule skeptiske, inden vi lavede aftalen med detailkæden, for selv om vi siger, vores produkt er nemt at installere, kræver det noget ekstra at sælge og installere i forhold til eksempelvis et tv, siger Lars Blak, der som direktør i Homelinc er Palmbutlerens far.
Positivt overraskede
Palmbutleren forbinder husets tv og radio med pc'en, så det er muligt trådløst at overføre pc'ens multimedieafvikling over på et hvilket som helst andet apparat i huset.
Således kan man se sine digitale fotos på tv'et, høre internetradio på sit stereoanlæg eller se DVD-film på tv'et i soveværelset.
- Vi er blevet positivt overraskede over antallet af solgte Palmbutlere, så det lader til, at vores afsætningsstrategi har været helt rigtig, siger han.
Indtil videre har cirka 20 af 2Tal-kædens 165 butikker Palmbutleren på hylden, mens Hi-Fi Klubbens forretninger landet over alle har produktet i sortiment.
- Det er planen at udvide både antallet af butikker i vores eksisterende afsætningskanal, men vi skal også have aftaler med flere detailkæder med tiden. Vi er i konkrete forhandlinger med en kæde, men vi skal være sikre på, at vi kan følge med på træningssiden, så vores forhandlere ikke oplever, at vi kaster os over for mange på samme tid, siger Lars Blak.
Stadig på prøve
Hos Hi-Fi klubben i Vejle er man godt tilfreds med salget.
Ifølge butikken er efterspørgslen stor og produktet ikke så teknisk kompliceret, at det afskrækker kunden.
Til gengæld er det lidt sværere at spore samme optimistiske holdning hos 2Tal-butikken i Kolind, der er en af de 20 forhandler i 2Tal-kæden.
Her oplyser butikken, at man ikke har solgt nogen Palmbutler endnu, men at man stadig har Palmbutleren på prøve for at vurdere såvel produktet som markedets efterspørgsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere