Kort nyt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. november 2001.


Sådan skal det ikke gøres
De godt halvandet hundrede medarbejdere hos Plumtree Software i San Francisco, kunne forleden læse denne mail fra ledelsen:
"Ang. 4. kvartal: Jeg kan ikke mærke det samme drive, den samme entusiasme eller can do-attitude her i 4. kvartal som i 3. kvartal. I løbet af de første fire uger har vi ikke fået nye forretninger ind, og der er intet eftersalg med en deprimerende udsigt for det kommende kvartal. Service-området ligger langt under målet, og alle vores afdelinger forventer indtjening langt under målsætningen. Det føles ligesom, I har kastet håndklædet i ringen, allerede inden kvartalet rigtigt er kommet i gang. Hvis jeg har gjort noget, der kan have forårsaget denne tilstand, så sig til, så vi kan få søsat kvartalet og gøre det succesfuldt. Venlig hilsen Jim Flatley".
Man skal vel nok ikke have gået længe på lederskole for at regne ud, at Hr. Flatley bør finde en anden måde at motivere sine medarbejdere på. td

Sådan læses jobannoncen
Det har været almindeligt kendt i mange år, at når ejendomsmægleren i annoncen kalder et hus for 'charmerende' betyder det umoderne eller slet og ret faldefærdigt. Og trænger huset ligefrem til 'en kærlig hånd', skal man regne med at starte helt forfra. Pamfletskriveren Per Holm har på sin hjemmeside (fedogmisbrugt.dk/per/jobsbog.php) gennemskuet jobannoncerne. For eksempel betyder 'vores firma er inde i en rivende udvikling', at: 'Det går som det plejer, men vis aldrig en grib, at du halter'. Og 'vi forventer, at du kan forene selvstændigt arbejde med coaching' afkodes med: 'Du kan skrive en Brug Toiletbørsten-mail'. td

Stem om direktørens løn
Jagten på de fede katte er gået ind. Det er Søndagsavisen, som fortæller, at de såkaldte fat cats i England er betegnelsen for direktører, som, uanset om de driver virksomheden godt eller skidt, skovler milliongager ind på lønkontoen. Det skal være slut nu. Den engelske regering har bestemt, at børsnoterede selskaber fremover skal offentliggøre detaljerne om direktørernes løn og ikke mindst navnene på dem, der bestemmer, hvor stor lønnen skal være. Hermed skulle vejen være åben for, at aktionærerne kan stemme en høj lønning til en uduelig direktør ned. Afstemningsresultatet skal dog kun være vejledende, så bestyrelsen kan vælge at ignorere aktionærernes dom. td




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere