Web-opkoblet swingers-klub

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. november 2001.


KONTAKT. Online-kontakten fører til fysiske møder og ofte mere i et veludstyret tre-etagers hus i Valby. Her mødes brugerne af Scor.dk til snak, samvær og sex syv dage om ugen.

Væggene er malet sorte og rummene sporadisk oplyst af stearinlys og dæmpede spots. Man skal famle sig frem gennem florlette, mørke gardiner for at komme fra et værelse til et andet, hvor læderstole afløses af ophængte gynger. Op mod væggen bag endnu et gardin findes metervis af sengeplads.
- Det meste, jeg har set herinde, var 18 mennesker på en gang. De havde det rigtig skægt, griner den læderklædte Rene Kildegaard Nielsen, som ejer Lounge 1, et af webstedet Scor.dks fysiske mødesteder.
Her kan Scor.dk-medlemmer aftale møder med andre, de har mødt på web-stedet med over 100.000 tilmeldte personprofiler.
Stedets tilknytning til internet afsløres af et par opstillede pc'er i bar-området, som kan benyttes af gæsterne, og Rene checker også selv flittigt ind på hjemmesiden for at holde styr på, hvem der er tilmeldt til arrangementer og for at holde kontakt til de faste medlemmer. Ud over pligter som at skænke fadøl og gøre rent i jacuzzi'en i kælderen efter medlemmernes udfoldelser, giver RenÈ Kildegaard Nielsen teknisk support på hjemmesiden.
Drøm om en swingers-klub
Telefonen ringer.
- Jeg bliver nødt til først at spørge dig, om du har en profil på Scor.dk, siger Rene Kildegaard Nielsen efter at have hørt opkalderens ærinde. Han taster sig ind i Scor.dk-basen.
- 38 år og mandÉJeg foreslår, at du kommer forbi til en rundvisning. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi vil se dig an, før vi melder dig ind. Og hvis du tror, at her ligger 20-30 damer parat til dig, tager du fejl. Vi har ingen sex-garanti, lyder den myndige, men venligt betonede besked fra RenÈ Kildegaard Nielsen, som derefter giver en rundtur i SM-kælderen, komplet med fangehul og gynækologstol.
Rene Kildegaard Nielsen fortæller, at han gennem flere år havde gået med drømmen om at åbne klubben, som slog dørene op i marts i år.
Som Scor.dk-bruger øjnede han muligheden for et samarbejde og kontaktede folkene bag web-stedet.
- Jeg synes, der er mange fordele ved at være linket med en portal. Vi var spændte på, om de folk, der har siddet anonymt bag skærmen, også ville komme og bruge stedet - men det gør de, siger Rene Kildegaard Nielsen.

Billedtekst: Rene Kildegaard Nielsen tænder hver aften de mange
stearinlys i swingers klubben Lounge 1.
- Det skal være et fristed, hvor man kan komme og udleve de fantasier, man har aftalt på Scor.dk, siger han.
Fotos: Torben Klint

fakta: Milliardindustri
¥ÊDen amerikanske web-tjeneste Sextracker.com registrerer hver dag over 91 millioner brugere på sex-relaterede web-steder verden over.

¥ÊAnalysevirksomheden Forrester anslår netporno-industrien til en værdi på omkring en milliard dollars årligt.

¥ÊSextjenester benytter sig af en række forskellige indtægtsmodeller. Ud over abonnementsservice og kreditkort-betaling er affiliate marketing meget udbredt. Mange web-steder, der reklamerer med gratis, pornografisk indhold fungerer i virkeligheden som reklamesider for betalings-websteder og får procenter, når kunderne klikker sig videre til betalingsindhold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere