Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. november 2001.
DIFO's klagenævn kritiseres for at være gået langt ud over sine
beføjelser med
afgørelse af klage
over domænenavnet pollefrasnave.dk.
DIFO's klagenævn er gået langt ud over sine beføjelser i deres seneste afgørelse om en strid om domænenavne på internet.
Det mener advokat Jakob Kirkegaard Kortbæk fra Ålborg.
- Klagenævnet er alt for villig til at tilfredsstille erhvervslivets interesser og kommer derved til at træde på almindelige menneskers ytringsfrihed, siger han.
Det konkrete eksempel drejer sig om domænenavnet pollefrasnave.dk (Polle fra Snave, red), der i marts måned i år blev registreret af en gruppe computerspils-entusiaster, der netop gik under navnet Polle.
Registreringen foregik efter, Sonofon lancerede sin kampagne for mobiltelefoni, der netop har karakteren Polle fra Snave i hovedrollen, men computerspils-klubben er ikke en erhvervsdrivende virksomhed, og der har ikke været reklamer på hjemmesiden.
- Det burde ikke kunne lade sig gøre. Når det er erhvervsmæssig virksomhed, kan vi bruge varemærkeloven og markedsføringsloven, men når det drejer sig om almindelige mennesker, så er vi tilbage til
ytringsfrihedens grænser, siger advokat Jakob Kirkegaard Kortbæk.
Han mener, at klagenævnet er alt for venlig over for erhvervslivets interesser.
- Man går langt ud over, hvad det kan trække. Forbrugerorganisationerne er ikke stærke nok til at veje det her op. Det vil altid være den lille mand, der taber. I det her tilfælde er det Sonofon, der har midler og magt, mens den almindelige mand, der har pollefrasnave, hvad skal han gøre ? Spørger han.
Retssikkerhedsproblem
Klagenævnets anvendelse af begrebet almindelige retsgrundsætninger, støder også vicepræsident i Sø- og Handelsretten Michael B. Elmer. Han understreger, at han ikke vil udtale sig om den konkrete afgørelse, da han ikke kan udelukke, at han eventuelt som dommer kommer til at tage stilling til sagen.
- Almindelige retsgrundsætninger henviser man til, når man ikke har andre muligheder for at præcisere sin afgørelse. Men det burde være mere præcist, hvorfor man i givet fald dømmes. Hvis man skal dømmes for noget, skal det være klart og forudsigeligt, at man gør noget forkert, og det er det ikke, hvis man kun kan henvise til almindelige retsgrundsætninger, siger han.
Michael B. Elmer mener, at politikerne bliver nødt til at se på området.
- Der er et retssikkerhedsmæssigt problem, når et privat klagenævn, der ud fra et så uhåndgribeligt kriterium som almindelige retsgrundsætninger eller forholdets natur, når til det ene eller andet resultat, som man kan synes er rimeligt eller ej. Men det ændrer ikke ved, at der retssikkerhedsmæssigt er et problem, som man bør se på fra politisk hold, siger han.
Advokat og partner i advokatfirmaet Plesner, Svane og Grønborg, Per Håkon Schmidt er enig i, at der er tale om en nødbremse, men understreger, at klagenævnet gør det let for erhvervslivet.
- Det er klart, at det ville være bedre med nogle klare regler på området, men ud fra et praktisk synspunkt, gør det nuværende klagenævn det meget let for virksomhederne at få sagerne igennem. Begge parter har jo mulighed for at indbringe klagenævnets afgørelser for de almindelige domstole, hvilket betyder, at klagenævnet reelt fungerer som ikke-bindende voldgift. Herved er retssikkerhedsmæssige hensyn tilgodeset.
Advokat Jakob Kirkegaard Kortbæk er enig i, at det er blevet lettere for virksomhederne, men mener også, at det netop skaber nye problemer.
- DIFO og DIFO's klagenævn har en ufattelig magt. Derfor er det vigtigt, at de forstår at forvalte den. Det mener jeg ikke, de har vist med deres seneste afgørelse, siger han.