Boblen versus næste bølge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. november 2001.


BØGER. Hvad enten man vælger at skue fremad eller tilbage, giver internet rigeligt med stof til eftertanke. En ny bog på dansk giver plads til de store tanker om internet, mens en anden på svensk graver sig ned i de slibrige detaljer omkring Boo.coms storhed og fald.

Boo.com og IT-bubblan som sprack
Historien om den smukke svenske modelpige og den bebrillede nørd, som formøblede en halv milliard dollars på et halvt år, før Boo.com kollapsede med et brag, er blevet fortalt igen og igen i medierne som den ultimativt uhyggelige lejrbålshistorie om dotcom-verdenens storhed og fald.
Nu kommer den første bog, der ser historien efter i sømmene. Det er dog hverken Kajsa Leander eller Ernst Malmsten, der har taget bladet fra munden. Investorerne medvirker heller ikke. I stedet er det den mere anonyme med-grundlægger Patrick Hedelin, som taler ud om intrigerne bag facaden, opgørene om web-tøjbutikken i de hæderkronede investeringsfirmaer J. P. Morgan og Goldman Sachs og fyringen af 400 medarbejdere i foråret 2000.
Det er den svenske journalist Gunnar Lindstedt fra Svenska Dagbladet, der har gennemtrevlet begivenhederne, som førte til den astromiske værdisættelse af selskabet, de enorme udgiftsposter og det uundgåelige kollaps i Boo.com. Han ser samtidig kritisk på mediernes rolle i at skabe monstret Boo.com og den PR-maskine, der fik hjulene til at rulle.
Med Lindstedts bog er det endegyldige punktum dog langtfra sat. I denne måned ventes udgivelsen af en anden bog fra Ernst Malmsten og Kajsa Leander - sidstnævnte er hjemmegående husmor til to i en treværelses lejlighed i Stockholm - og dermed kan gåsehuden brede sig behageligt igen.

Boo.com och IT-bubblan som sprack,
Gunnar Lindstedt,
Bokförlaget DN 200

Når nettet ændrer verden
Selv om den kendsgerning ofte glemmes i mediernes dotcom-nekrologer, er internet mere og andet end en afsætningskanal for varer og serviceydelser. Faktisk griber web på afgørende vis ind i millioner af menneskers dagligdag og arbejdsliv. Det er de perspektiver, der fortrinsvis sættes fokus på i essay-samlingen "Når nettet ændrer verden". Bogen bringer så forskellige skribenter som medie-eksperten Douglas Rushkoff, afgående IT-minister Birthe Weiss, tidligere Wired-redaktør Katrina Heron, WWW-opfinder Tim Berners-Lee samt EU-kommissær Poul Nielson sammen i et forsøg på at afkode betydningen af internet i relation til mennesket, kulturen, kærligheden og verdensrummet.
Med så mange kändisser kan det næsten ikke undgås, at man provokeres til eftertanke, og bogen er samtidig som skabt til at surfe rundt i indlæggene og sample bidder hist og her. Men der er dog samtidig stor forskel på indlæggene - hvor nogle bærer præg af stort formidlingstalent og vidtløftige tanker, er andre mere nøgterne betragtninger, der næsten bærer præg af videnskabelige afhandlinger. De kan vælges eller fravælges efter temperament - bogen har med over 300 sider og 24 bidragsydere fra såvel erhvervslivet, medierne, den politiske arena og videnskaben rigeligt at byde på.

Når nettet ændrer verden,
Redigeret af Michael Juul Jensen, Michael Kirkeby Pedersen og Ann Catherine B. Talbro,
Børsens Forlag 2001




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere