Oversigt over EU-udbud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. november 2001.


Computerworld bringer her en oversigt over allerede indgåede aftaler, der er baseret på S-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. S 181-196.

Indgåede aftaler:

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen har indgået aftale med Dansk Software A/S i Ballerup om konsulentydelser i forhold til intranet og internet, blandt andet klarlægning og afgrænsning af informationsbehov, klassificering og hierarkisk strukturering, grafisk design og programmering og opsætning. Pris: Det forventes, at den samlede kontraktsum over fire år vil udgøre en til tre mio. kroner. Direktoratet modtog fem bud. Udbudsnr. 2001/S 181-124153.

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen har indgået aftale med Deloitte & Touche i København om konsulentydelser i forhold til IT-sikkerhed: formulering af sikkerhedspolitik, udformning af IT-sikkerhedshåndbog, rådgivning vedrørende ekstern datakommunikation, gennemførelse af sikkerhedsreviews, anvendelse af digital signatur. Pris: Det forventes, at den samlede kontraktsum over fire år vil udgøre en til tre mio. kroner. Direktoratet modtog seks bud. Udbudsnr. 2001/S 181-124154.

Mærsk Olie og Gas A/S har indgået aftale med Nordic Computer, Scriptor Tech og Compaq om vedligeholdelse og reparation af hardware og systemsoftware. Mærsk modtog fem bud. Udbudsnr. 2001/S 189-129614, 189-129615 og 189-129613.

Energi E2 A/S har indgået aftale med Ementor Danmark A/S i København om et ERP-system (SAP- og IXOS-løsning) inkl. implementering på Energi E2's lokationer. E2 modtog seks bud. Udbudsnr. 2001/S 192-131043.

Post Danmark har indgået aftale med Telecom Center A/S i Odense om et GPS-sporingssystem til transportovervågning. Post Danmark modtog seks bud. Udbudsnr. 2001/S 194-132581.

DONG Naturgas A/S har indgået aftale med Logica UK Ltd. om et TPA-system: edb-maskiner og -artikler. Lagerenheder til datamater. DONG modtog fire bud. Udbudsnr. 2001/S 196-133928.

Annulleringer:

Frederiksborg Amt, Amtsgården har annulleret en ordre på etablering og drift af et Call-Center offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. S-98 af 23.5.2001, offentligt udbud, 67715-2001. Udbudsnr. 2001/S 181-124046.

Økonomistyrelsen har annulleret en ordre på rammekontrakt vedrørende levering og vedligeholdelse af IT-system for tilskudsadministration offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. S-77 af 20.4.2001, begrænset udbud, 52857-2001. Udbudsnr. 2001/S 189-129427.

Udenrigsministeriet har aflyst en ordre på levering og installering af komplet adgangskontrolsystem og kortfremstillingssystem offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. S-109 af 9.6.2001, begrænset udbud, 074503-2001. Udbuddet aflyses, da ingen af de modtagne tilbud var konditionelle. Udbudsnr. 2001/S 192-130996.
theo