Kundekredsen vokser via web

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. november 2001.


Commitment Data tjener gode penge på at flytte kasser, men bevæger sig over mod mere komplekse IT-opgaver. Nye kunder kommer til via virksomhedens web-side.

Forhandleren Commitment Data har i de sidste par år markeret sig som en af branchens hurtigt voksende virksomheder, og er i den brede offentlighed kendt som boxmover.
Men virksomheden er mere end det, hvilket Commitment Data i den senere tid har gjort opmærksom på via annoncer, der fortæller om fortræffelighederne ved forhandlervirksomhedens nye version af en i forvejen velbesøgt b2b web-side.
- Vi har ikke voldsomt mange kunder, men holder fast på dem vi har, via vores value add, samtidig med at kredsen af kunder tæller stadig flere større virksomheder. Vi har hele tiden satset på virksomheder i toppen af SMB-segmentet, men i dag kommer de helt store kunder også til os, og det sker via vores web-side, fortæller marketingdirektør og partner Carsten Madsen fra Commitment Data.
På den nye 3. generation af Commitment Datas B2B web-side, har virksomheden i vid udstrækning forsøgt at implementere sine kunders ønsker, blandt andet om større fleksibilitet. E-handelsstedet, der gik i luften den 21. september, rummer blandt andet mere end 12.000 varenumre med mulighed for konfiguration.
Ud til kunderne
- Vores web-sted giver os, og kunderne, tid til vigtigere ting så som at snakke strategi, fortæller Carsten Madsen.
Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 32 medarbejdere, fordelt fifty-fifty på salg og teknik.
- Tidligere havde vi nok flere sælgere med en boxmover-profil. I dag tjener vi penge på helheden. For eksempel på opgaver som udrulning af pc'er, på at bygge maskiner op med kundernes image og derefter vedligeholde dem via vores servere, eller på vores nye SAN-testcenter, siger Carsten Madsen.
For fire måneder siden etablerede Commitment Data et SAN-center i samarbejde med IBM og Compaq. Her kan kunderne booke sig ind for at teste SAN-løsninger alene eller i samarbejde med Commitment Data.
Forrygende år
Trods flere IT-opgaver af den mere komplicerede slags inden for enterprise-løsninger, har Commitment Data stadig fokus på at flytte jern, som Carsten Madsen kalder det.
- Vi har haft et forrygende år indtil videre. Vi satser på fortsat at fremvise nogle af de bedste tal i branchen. Vi skal ikke ansætte flere hundrede medarbejdere, så mister vi vores fleksibilitet. Vi skal have de rigtige folk fra starten og med opbakning fra vores web-baserede systemer blandt andet mere tid til at tale med kunderne, siger Carsten Madsen.
Sidste år var Commitment Data den fjerde største Compaq-forhandler herhjemme og den syvende største forhandler af IBM-enheder.
Lagerfunktionen har Commitment Data outsourcet til i alt 12 leverandører og distributører, med daglig vare- og prisopdatering direkte til Commitment Datas e-handelssted.

Boks: commitment data
Brød ud fra Complet
Commitment Data ligger som nummer 20 på IT-Branchen og Computerworlds Top 100 og som nummer 110 på den totale liste. Virksomheden blev stiftet da fire kolleger i Peter Warnøes daværende firma, Complet, i april 1998 brød ud for at starte egen virksomhed. Mens Complet som en del af Merkantildata bevægede sig over mod salg og installation af IT-løsninger, ville de fire i det nye firma holde fast i at flytte bokse. De fire partnere er, udover Carsten Madsen hvis titel er marketingdirektør, salgsdirektør Steffen Bloch, salgsdirektør Dan Lindahl og administrerende direktør Carsten Weis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere