Rekordsalg hos Amitech

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. november 2001.


Billedtekst: Amitechs nye model, SmartVision, er med i sortimentet, når den danske pc-producent Amitech er klar til at gå vintersalget i møde efter et halvår med rekordomsætning.

Den danske pc-producent har sat tre millioner kroner af til markedsføring af nye modeller efter to kvartaler med rekordsalg.

Med et marketingbudget på tre millioner kroner, der blandt andet skal dække annoncer, sponsorater og productplacement i tv-serien Rejseholdet, er den danske pc-producent Amitech klar til at gå vintersalget i møde efter et halvår med rekordomsætning.
Den stort anlagte markedsføringskampagne skal sælge Amitechs nye produktserie, SmartLine, der rummer tre hovedprodukter: Smartsize, Smartvision og de såkaldte design-opgraderingspakker.
Salget sker via Amitechs faste forhandlere, der blandt andet tæller kæderne Merlin, Expert, Fredgaard og DER og direkte via Amitechs web-side.
- Vi har aldrig solgt så meget som nu. Både for andet og tredje kvartal i år er der tale om rekorder, og vinteren er jo generelt en god sæson. Vi satser ekstra på julesalget, fortæller direktør Lars Bjerg fra Amitech.
Marketingkampagnen optrappes i løbet af december efter Microsofts XP-lancering.
Amitechs marketingmidler er det seneste år gået til forhandlerkataloger, men lanceringen af de nye design-pc'er står producenten selv for.
- Det er vigtigt for os, at vi bliver synlige på disse produkter, siger Lars Bjerg.
Klarer sig godt
Amitech er Danmarks største pc-producent. Produktionen finder sted i Lystrup, der ligger nord for Århus. Virksomheden har 65 medarbejdere, er grundlagt i 1990, og ejes af HLH Holding. Koncernomsætningen er på mere end en kvart milliard kroner.
Ifølge analytiker Anders Elbak fra IDC klarer Amitech sig godt i forhold til sine udenlandske konkurrenter. Generelt produceres 15 til 18 procent af de stationære pc'er af danske leverandører, som til sammen leverede mellem 50.000 og 55.000 af de pc'er, der blev solgt på det danske marked i årets tre første kvartaler.
Salget af danskeproducerede bærbare er så småt, at det ikke figurerer i statistikkerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere