Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. november 2001.
Unødvendige dokumentationskrav og nedprioritering i skatteforvaltningen rammer importører af LAN-udstyr dobbelt.
Op mod 100 millioner kroner anslår Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik at danske importører af blandt andet netværkskort skal have tilbage i for meget opkrævet told.
Men de danske skattemyndigheder har endnu ikke udbetalt en eneste krone til importørerne, på trods af EU-domme og udtalelser fra EU-Kommissionen, der klart tilkendegiver, at tolden skal betales tilbage. Den danske skattestyrelse bad den 16. september de lokale toldcentre påbegynde udbetalingerne, men nedprioriteringer hos de lokale toldmyndigheder og skrappe krav til dokumentationen trækker sagerne i langdrag.
Forkert efteropkrævning
- Det virker som om, det går lidt trægt med at få udbetalt pengene, og jeg synes faktisk, det er grotesk, at toldmyndighederne nu stiller krav om dokumentation for, at importørerne har betalt for meget i told. I mange tilfælde er det toldmyndighederne selv, der har foretaget en forkert efteropkrævning, og derfor burde de selv ligge inde med den fornødne dokumentation, siger partner i KPMG, Flemming Lind Johansen.
Han repræsenterer ti virksomheder, der gennem flere år har betalt for meget i told på importeret LAN-udstyr, og han anslår, det drejer sig om op imod 40 millioner kroner, som alene hans klienter skal have tilbage.
Konkret skal udbetalingerne ske, ved at de lokale toldcentre laver en udkørsel i deres importsystem for at finde de virksomheder i deres region, der har importeret LAN-udstyr under en for høj toldtakst.
Nogle prioriterer
opgaven lavere
Derefter skal skattecentrene tage kontakt til virksomhederne og gøre dem opmærksomme på, at de kan gøre krav gældende. Hvorefter det så er op til toldcentrene at vurdere, om de indkomne krav kan godkendes og først herefter kommer pengene til udbetaling. Ligesom i andre toldsager, kan uenighed endeligt afgøres af Landsskatteretten.
Nogle af de lokale toldcentre har allerede lokaliseret LAN-importørerne i deres område og skrevet til dem, mens andre prioriterer opgaven lavere.
- Vi har mange andre opgaver, hvor der er en deadline på, og det prioriterer vi ud fra. Derfor har vi endnu ikke lavet nogen udsøgning, siger en toldfuldmægtig ved Toldcenter Østjylland.
På Fyn er man i færd med at lave identificeringen, mens man i København allerede har fundet importørerne, skrevet til dem og fået svar fra enkelte.
Boks: fakta
To gange omtarifering
Indtil 1995 betalte importører af LAN-udstyr 3,8 procent i told på deres produkter, idet udstyret blev anset for tilbehør til computere og derfor befandt sig i tariferingskode 84.71.
Det blev ændret i 1994 og 1995, hvor to EF-forordninger omtariferede udstyr som eksempelvis netværkskort, switche og hubs og placerede dem i tarifering 85.17 for telekommunikationsudstyr. Det betød en stigning i tolden fra 3,8 procent til 7,5 procent.
Nu har to domme i EU, Peacock- og Cabletron-sagen, slået fast, at den rigtige toldsats er 3,8 procent, og derfor skal de virksomheder, der ikke har drejet nøglen om siden, have tilbagebetalt den for meget opkrævede told.
For danske virksomheder drejer det sig ifølge KPMG og Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, BFE, om op mod 100 millioner kroner.
En forældelsesfrist på tre år betyder dog, at virksomhederne kun får tilbagebetaling for de seneste tre års for meget opkrævet told. Har man som virksomhed gjort sit krav gældende, inden der faldt dom i de to EU-sager, gælder tidsfristen tre år tilbage fra det tidspunkt, man gjorde indsigelse.
Boks: fakta
Fortsætter forkerte oplysninger
Hvis man som virksomhed overvejer at skabe en forretning ved at importere LAN-udstyr og sælge som volumenvarer, bør man tage Told og Skats oplysninger om toldsatser med et gran salt.
På Told og Skats hjemmeside, kan man søge i tariferingskoderne og få en vejledende forklaring på, hvor meget told man skal betale på diverse varer.
På trods af EU-domme, afgørelser fra EU-Kommissionen og Told- og Skattestyrelsens egne anbefalinger, placeres LAN-udstyr fortsat i den forkerte tarifering.
En søgning på "hub" viser, at der er tale om telekommunikationsudstyr, der hører hjemme i tarifering 85.17, mens hubs og andet LAN-udstyr reelt bør anses for computerudstyr, der ligger under tarifering 84.71.
