Præstationsløn bliver hovedreglen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. november 2001.


Inden for handel og service anvender hver anden virksomhed præstationsløn, men tallet er stigende, siger Dansk Handel & Service.

Bevis hvad du kan tjene for virksomheden, og vi belønner dig derefter. Sådan lyder beskeden oftere og oftere til de ansatte i IT-branchen. I dag anvender hver anden virksomhed inden for engros, handel og detail en eller anden form for præstationsløn i forhold til sine sælgere og øvrige ansatte.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Handel & Service, som er foretaget blandt 500 af foreningens medlemsvirksomheder i år. Advokat Torkil Lawaetz, DH&S, der har stået for undersøgelsen siger, at han forventer, at tallet vil stige.
- Vi mærker en meget stor og stigende interesse for alternative aflønnings- og ansættelsesformer blandt vores medlemmer, så tallet vil nok blive endnu større, siger Torkil Lawaetz.
Bording giver bonus
En af deltagerne i undersøgelsen systemintegratoren Bording Data A/S hører til blandt dem, der har svaret ja til spørgsmålet om, hvorvidt der anvendes præstationsløn. Direktør Ernst Lykke Nielsen fortæller, at han har et ganske normalt lønsystem, men han har samtidig sin egen holdning til, hvordan det skal gennemføres.
- Det nytter for eksempel ikke, at det kun er en enkelt medarbejder, som render rundt med armene over hovedet, siger han og tilføjer at det optimale vil være, hvis alle i virksomheden mærker, at de bidrager til resultatet.
Firmaet motiverer i dag udvalgte personalegrupper med bonusaflønning.
- Hos os får visse sælgere, mellemledere og udviklere gager, der er målrettet til deres funktion. Det er ikke en decideret provisionsløn, men en bonusordning, som effektueres, hvis medarbejderen når sine milepæle, oplyser Ernst Lykke Nielsen.
Ikke for store beløb
Han vil ikke oplyse, præcis hvor meget bonusen typisk udgør, men bekræfter, at den kan udgøre mellem fem og ti procent af lønnen.
- Bonusen skal ikke udgøre en al for stor del af lønnen. Vi kan jo ikke have, at en frontfigur sidder til møder og kun tænker på, om han kommer på skiferie i år, siger Ernst Lykke Nielsen.
Bonusordningen hos Bording Data er enten knyttet til den individuelle medarbejders indsats eller en gruppes indsats. Og pengene udbetales ifølge Lykke Nielsen først i dÈt øjeblik, at levering og implementering hos kunden er sket tilfredsstillende.

Billedtekster:
Det er for at motivere de ansatte og opnå resultatforøgelse, at flere og flere virksomheder indfører præstationsløn, oplyser advokat Torkil Lawaetz Dansk Handel & Service.

- Bonusen skal ikke udgøre en al for stor del af lønnen. Vi kan jo ikke have, at en frontfigur sidder til møder og kun tænker på, om han kommer på skiferie i år, siger direktør Ernst Lykke Nielsen, Bording.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere