Nye jyske IT-byggerier

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. november 2001.


Oracle, IBM og EDB Gruppen er de første indflyttere i nyt IT-kvarter i Skejby uden for Århus.

- Det er jo sådan, at jyder gerne handler med jyder, siger salgsdirektør Jens Peder Schou - med en umiskendelig jysk accent.
For at få et ordentligt tag i de jyske forhandlere og kunder skifter Oracle næste sommer sit Jyllands-kontor i Vejle ud med et stort jysk hovedkontor i Skejby uden for Århus. De første spadestik til det nye IT-byggeri, hvor også IBM og EDBB Gruppen flytter ind i nye lokaler, er netop taget.
- Hvis du vil drive et marked, er du nødt til at være nærværende. Vi henter kun 15 procent af vores omsætning i Jylland. Det vil vi gøre noget ved. Vi er vokset utroligt de sidste 15 år, og har klaret os glimrende fra Ballerup. Så længe der er succes, bruger man ikke mange kræfter på at fokusere på nye områder, siger Jens Peder Schou.
Han konstaterer dog også, at afstand betyder noget.
- Vi skal være synlige i Jylland, både over for partnere og kunder. Det bliver vi med det nye jyske hovedkontor. Nu skal det jyske marked støvsuges, der ligger et kæmpe marked og venter, konstaterer Jens Peder Schou.
Vil have fat i de unge
For EDB Gruppen, som også flytter ind i Skejby, er historien en lidt anden. Virksomheden, som IBM ejer 55 procent af, har hovedkontor i Herning.
- Vi har besluttet os for at udvide i Skejby, fordi vi ønsker at være tæt på de store uddannelsesinstitutioner i Århus, ligesom vi er det i København. Samtidig kommer vi til at bo tæt på virksomheder, der er som os selv, fortæller direktør Gert Zimmer Hansen fra EDB Gruppen.
EDB Gruppen er gennem tiderne vokset via adskillige opkøb. Når koncernen køber en virksomhed op, er strategien, at den skal blive liggende, hvor den er.
- Hvis man ser på de områder i EDB Gruppen, hvor vi har specialiseret os, mener jeg principielt, det er o.k. at dække hele landet fra et sted. Der er kun brug for decentralisering, når det drejer sig om teknisk assistance. Når vi geografisk dækker landet så godt, som det er tilfældet, er det i højere grad af hensyn til medarbejderne end for at have den fysiske nærhed til kunderne, siger Gert Zimmer Hansen.
EDB Gruppen flytter ind i Erhvervspark Nord, som det nye byggeri er blevet døbt, med omkring 180 medarbejdere. IBM flytter ind med sine 220 medarbejdere fra de tre nuværende kontorer i Århus og samler dermed alle sine østjyske aktiviteter i Skejby.
Oracle flytter omkring 50 medarbejdere til det nye byggeri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere