Database-valg åbner for ekstra salg

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. november 2001.


IBM siger, at forhandlere kan tjene på at anbefale en database, der er billigere end Oracles. For eksempel IBM's egen.

Forhandlere har ikke set, at de kan udnytte den store prisforskel, der er på Oracles 8i og IBM's DB2.
DÈt mener IBM's partneransvarlige inden for databasesalg Helen Brynningsen.
- Forhandlere udnytter ikke potentialet i prisforskellene på databaser. Vores DB2 er op til 300 procent billigere end en tilsvarende Oracle-database, siger Helen Brynningsen og henviser til en rapport, der sammenligner priser på DB2 og Oracles 8i, udarbejdet for IBM af D.H.Brown Associates.
- Køber kunden IBM's DB2, får han frigjort ressourcer fra sit IT-budget og kan bruge pengene på at lægge flere indkøb hos forhandleren, siger hun.
Forhandleren spiller en rolle
Helen Brynningsen siger, at databasevalget langt fra altid er truffet på forhånd, når kunden skal vælge en samlet økonomiløsning. Databaser er i dag en gængs hyldevare, som forhandlere i stadig større omfang kan tjene på, hvis de anbefaler den billigste, mener hun.
Og forhandlerne kan ifølge Brynningsen spille en betydelig rolle som rådgiver for kunden
- I de tilfælde, hvor kunden køber en applikation uden databasen i pakken, skal forhandleren hjælpe kunden til det rette valg, baseret på hvad den enkelte ISV (uafhængige softwareleverandør, red.) understøtter.
- Her handler det naturligvis om at forhandle det, der er flest penge i. Men nogle forhandlere tænker lidt for kortsigtet, når de anbefaler den dyre løsning, siger Helen Brynningsen.
Forhandleren får ganske vist en her-og-nu indtjening i forhold til database-prisen (licensen), erkender hun.
- Men det er en langt bedre investering for forhandleren at anbefale kunden en billigere database, siger hun og henviser til det langsigtede kundeforhold og muligheden for at etablere ekstrasalg.

Billedtekst: Nogle forhandlere tænker lidt for kortsigtet, når de anbefaler den dyre løsning, siger Helen Brynningsen, der er IBM's partneransvarlige inden for salg af DB2.
Foto: Torben Klint

Boks: Databasetyper
IDC kalder database-software "Information and Data Management Software" og opdeler det i forskellige kategorier (se skemaet)
Hele 74 procent af alle databaser, der sælges, er ifølge IDC en relationsdatabase. En relationsdatabase indgår typisk en del af en samlet løsning, det være sig ERP, CRM eller visse e-handels løsninger.

Typer Eksempler

Relationsdatabaser

Præ -og post-
Relationsdatabaser

Objekt databaser

XML databaser

Slutbruger databaser

IBM's DB2, Oracles 8i,
Microsofts SQL

Software AG's Adabas, IBM's IMS, Computer Associates' IDMS og Datacom

Computer Associates' Jasmine, Object Designs ObjectStore, POET's OSS

IBM's Datajoiner, Software AG's Tamino, Vits DeliveryManager

Microsofts Access og FoxPro, Filemakers af samme navn, Computer Associates' Clipper

Boks:
Database-drama for åben skærm
Oracle sidder på tronen som den ubestridte fører på markedet for databaser herhjemme og i udlandet. Men det har åbenbart ikke givet sejrherrens topchef ro i sindet.
Oracles excentriske hærfører, Larry Ellison, er stadig til krig og kraftige slagord. Mest af alt elsker han at give konkurrenterne Microsoft og IBM spydspidse kommentarer med på vejen. Senest gik han ved lanceringen af Oracles database-klyngeteknologi helt til kanten af det anstændige. Under selve seancen fik verdenspressen ren besked om IBM-databasers elendige kvaliteter eller mangel på samme.
DÈt var en tand for meget for de pæne folk fra IBM's globale hovedsæde og Oracle fik under IBM's udviklerkonference i august følgende udmelding: "Det, Oracle har gjort, svarer til at putte læbestift på en gris."
Herhjemme holder IBM sig dog stadig for god til at tilsmudse andre, siger den danske informationschef Anders Lund Rendtorff.
- Vi lader Larry Ellisson om at føre den slags kampagner, lyder det fra ham. Til gengæld vil IBM gerne fortælle, at Oracles store partnere på stribe har valgt at satse på IBM's DB2, fordi Oracle konkurrerer med sine partnere. Og at der i øvrigt er fordele at hente ved at vælge DB2.

Højere vækst end softwaremarkedet generelt
Markedet for databaser er ifølge IDC langt fra mættet. Analysefirmaet spår, at det danske marked for relationsdatabaser vil vokse mere end softwaremarkedet generelt. IDC opgjorde markedet for relationsdatabaser i Danmark i 2000 til 99 millioner dollars, og firmaet forventer en årlig vækst på 16,7 procent frem til 2005, hvor markedet spås at være cirka 215 millioner dollars. Tallene er baseret på indtjening i form af licenssalg og medfølgende vedligeholdelse (maintenance revenues). Prognosen er udarbejdet før den 11. september, understreger IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere