Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. november 2001.
Danske virksomheder går glip af milliardmarked, fordi de ikke udnytter deres muligheder for at være med i rumkapløbet.
Med en sidste øjebliks bevilling på godt tre millioner kroner har Danmark sikret sig en lille flig af definitionen af det kommende Galileo-program, der er EU's konkurrent til det amerikanske GPS-system.
GPS-systemet er ejet af det amerikanske forsvar, hvilket har været en torn i øjet på EU, der længe har ønsket deres eget GPS-system. Ikke mindst franskmændene har presset på. Når EU ønsker et alternativt system, skyldes det ikke mindst, at amerikanerne tidligere har drejet på præcisionsknappen så at sige, så GPS-oplysningerne blev mindre korrekte. Det skete for eksempel under golfkrigen, men siden har den forhenværende præsident Bill Clinton afvist, at dette middel vil blive taget i anvendelse igen. I forbindelse med krigen i Afganistan har der da heller ikke været eksempler på, at signalet er blevet forvrænget.
Forbavsende få
EU forventer en betydelig vækst i den kommercielle rumfartsindustri, der i øjeblikket har vækstrater på mellem 15 og 20 procent. I år er omsætningen 109 milliarder dollars og i Dansk Rumforskningsinstitut ærgrer teknologichef Flemming Hansen sig over den ringe interesse fra danske virksomheder i at deltage i udvikling af rumteknologi.
- I forhold til vores størrelse og vores høje andel af teknologibaserede virksomheder er der forbavsende få danske virksomheder, der beskæftiger sig med rummet. Det er et kæmpemarked, som danske virksomheder risikerer at gå glip af. Vi står over for et gennembrud i den kommercielle rumfart, og der ligger fantastiske muligheder, også for danske virksomheder, siger han.
En af blokeringerne for danske virksomheders engagement i rumfart har tidligere været de høje krav til certificeringer og nøje fastlagte procedurer for udvikling, fordi kunderne har været NASA eller det amerikanske forsvar, men ifølge Flemming Hansen kan man godt komme i gang med projekter inden for rumfart på et langt mindre ambitionsniveau.
- Inden for forskningen og den kommercielle rumfart er projekterne ofte mere overskuelige, hvilket også gør det lettere for selv små virksomheder at være med, siger han.
Fødekæde
Galileo-projektet er budgetteret til cirka 30 milliarder kroner i udviklingsomkostninger, og med Danmarks bidrag på tre millioner kan vi forvente en bid af kagen på omkring 300 millioner kroner, oplyser Flemming Hansen.
De kommercielle muligheder kan blandt andet ligge i udvikling af systemer, der baserer sig på sammenkædning af GPS-oplysninger og andre data, til for eksempel styring af gødskning.
- Man behøver ikke være en rumfartsindustri for at udvikle produkter, der baserer sig på rumfart, siger Flemming Hansen og nævner blandt andet elektronikfirmaet Thrane & Thrane, der har specialiseret sig i terminaler til satellitsystemet Inmarsat.
Men for at det skal lykkes for Danmark at slå igennem på rummarkedet, er det nødvendigt, at "fødekæden", som Flemming Hansen kalder det; nemlig uddannelsen, forskningen og de kommercielle interesser, alle er på plads.
Han ser derfor gerne, at der satses endnu mere på rumfart i forskningen, og drager paralleller til Ålborg Universitet, hvor Center for PersonKommunikation har betydet en voldsom opblomstring af telekommunikationsvirksomheder i Ålborg.
- Hvis vi kan få rumforskningen ind i et langvarigt stabilt udviklingsforløb, kan vi få etableret et kraftcenter for dansk rumfartsteknologi, siger Flemming Hansen.
Yderligere oplysninger: www.dsri.dk