Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. november 2001.
Computerworld bringer her en oversigt over leverancer af edb-
udstyr og edb-tjenesteydelser udbudt i henhold til EU's indkøbsdirektiv. Oversigten, der også
indeholder allerede indgåede
aftaler, er baseret på S-udgaven af De Europæiske Fællesskabers
Tidende nr. S 198-209.
Udbud:
Københavns Kommune, Rådhuset (33 66 28 94) har sendt en ordre på outsourcing af IT-ydelser i begrænset udbud. Ordren omfatter indgåelse af en eller flere kontrakter om IT-ydelser bestående af driftsafvikling, overvågning, udvikling, vedligeholdelse samt support af kommunens centrale systemer. Tjenesteydelserne vil omfatte ydelser, som i dag overvejende løses af Kommunedata under en fireårig kontrakt med udløb 15.9.2002. Kontrakterne vil løbe over fem år med mulighed for undervejs at udskille og udbyde dele af ydelserne i perioden. Sidste frist for anmodning om deltagelse: 19.11.2001 (12.00). Udbudsnr. 2001/S 202-138446.
Indkøbsafdelingen på Odense Universitetshospital, Bygnings- & Boligadministrationen (65 41 20 33) har sendt en ordre på fotokopieringsmaskiner i begrænset udbud. Ordren omfatter kopimaskiner - Odense Universitetshospital har pt. cirka 120 kopimaskiner, hvoraf nogle er købt og hovedparten er lejet for en periode af fem år. Sidste frist for anmodning om deltagelse var 21.11.2001. Udbudsnr. 2001/S 202-138298.
Konkurrencestyrelsen (33 17 70 00) har sendt en ordre på nyt journal- og dokumenthåndteringssystem (EDH) og tidsregistreringssystem i begrænset udbud i hasteprocedure. Sidste frist for anmodning om deltagelse var 1.11.2001. Udbudsnr. 2001/S 203-139151.
Danmarks Blindebibliotek (39 27 44 44) har sendt en ordre på edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser i begrænset udbud. Biblioteket ønsker et brugervenligt og fremtidssikret system med bibliografisk database med søgemodul samt øvrige biblioteksmoduler som inddatering, indlån, udlån etc. inkl. lagringskapacitet med dertilhørende basissoftware til både servere og arbejdsstationer. Sidste frist for anmodning om deltagelse var 21.11.2001. Udbudsnr. 2001/S 203-139131.
Energi E2 A/S (44 80 63 22) har sendt en ordre på et Scada-system og LAN/WAN til vindmøllepark i udbud efter forhandling. Ordren omfatter udvikling, konstruktion, installation og test af client/server-enhed; Scada-system (overvågnings- og styresystem), inkl. grafisk MMI (menneske/maskin-interface) til mange brugere; SQL-database til logning af data, databasen skal være tilgængelig for andre applikationer; LAN (lokalnet) baseret på optiske fibre og TCP/IP; WAN-forbindelse til eksisterende lokalnet. Sidste frist for anmodning om deltagelse var 19.11.2001. Udbudsnr. 2001/S 204-139944.
Fællesindkøb for Sønderborg-området
(Stuhr@nordborg.dk) har sendt en ordre på fotokopimaskiner i offentligt udbud. Ordren omfatter 19 kopimaskiner af forskellig størrelse til Sønderborg Rådhus, derudover som option 10 kopimaskiner af forskellig størrelse til Nordborg Rådhus. Sidste frist for anmodning om dokumenter var 26.11.2001. Sidste frist for modtagelse af bud: 10.12.2001 (12.00). Udbudsnr. 2001/S 205-140285.
Danmarks Radio (35 20 22 61) har sendt en ordre på et transmissionssystem i forbindelse med digital produktion og arkivering i begrænset udbud. Ordren omfatter bade hardware og software til digitale nyheder og sports-tv-produktion og arkivering på både kort og lang sigt. Systemet skal have plads til cirka 400 brugere, der producerer og arkiverer cirka 50 timers nyheds- og sportsprogrammer fra tre forskellige geografiske lokationer I Danmark. Systemet skal kunne udbredes til andre dele af DR. Sidste frist for anmodning om deltagelse: 27.11.2001. Udbudsnr. 2001/S 206-141124.
Indgåede aftaler:
Landsskatteretten har indgået aftale med WM-data, Infra Solutions A/S i Ballerup om drift, overvågning og vedligeholdelse af rettens samlede IT-system. Ordren omfatter endvidere: En helpdesk-funktion vedrørende ovenstående software; etablering, drift, overvågning og vedligeholdelse af en firewall-løsning, inkl. hardware og software; konsulentydelser baseret på timepris til ad hoc-opgaver med tilknytning til de udbudte ydelser. Option: Oprettelse og administration af brugerprofiler. Retten modtog fem tilbud. Udbudsnr. 2001/S 202-138093.
Hovedstadens Sygehusfællesskab har indgået aftale med IBM om anskaffelse, test, uddannelse, implementering, pilotdrift, dokumentation, vedligeholdelse, samt andre relevante følgeydelser til informationssystemer til medicinsk brug. Der er indgået kontrakt på et system, der kan anvendes på hele hospitalet. Der er option på anskaffelse til andre af Hovedstadens Sygehusfællesskabs hospitaler i to år. HS modtog 12 tilbud. Udbudsnr. 2001/S 203-138654.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 25.10.2001, efter begrænset udbud, indgået aftale med ScanJour A/S på Frederiksberg om levering af konsulentydelser og support til journalsystemet ScanJour samt supplerende anskaffelser af licenser til samme. Pris: Det forventes, at den samlede kontraktsum over fire år vil udgøre en til tre mio. kroner. HS modtog et tilbud på ordren. Udbudsnr. 2001/S 212-145191.
Annulleringer:
Albertslund Kommune har annulleret en ordre på KommuneNet: en elektronisk infrastruktur i Albertslund Kommune. Alle decentrale enheder (knap 100) skal sammenkobles med administrationen på rådhuset i et net. Udbuddet blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. S-189 af 2.10.2001, begrænset udbud, 129819-2001. Udbudsnr. 2001/S 198-135121.
IT- og Forskningsministeriet, IT-fagligt center har annulleret en meddelelse om en projektkonkurrence, der afholdes med henblik på indgåelse af en tjenesteydelsesaftale, som omfatter udvikling, implementering, levering af den nødvendige software samt eventuel drift af en metadata-database på internettet. Meddelelsen blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. S-203 af 20.10.2001, projektkonkurrencer, 139010-2001. Udbudsnr. 2001/S 209-142865.
theo