Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. december 2001.
Billedtekst: Torben Majgaard fra Vilcomp i Litauen forsøgte forgæves at skabe en forretning ved genbrug af udtjent edb-udstyr fra Vesten. Vedtages EU-Kommissionens direktivforslag om producentansvar, bliver der i fremtiden stillet større krav til, hvordan elektronik-skrot skal håndteres.
Kommissionen og Parlamentet slås om, hvem der skal tvinges til at oparbejde elektronikskrot.
Der er lagt op til et større slagsmål mellem lobbyister, jurister og politikere i EU, nu hvor reglerne for fremtidens elektronik-skrot er ved at blive udformet.
I store træk er der enighed i EU om, at der i den kommende fælleslovgivning skal indføres en paragraf om producentansvar, der pålægger producenterne at oparbejde udtjent elektronikaffald.
Det store spørgsmål er, hvordan det skal ske.
Bureaukratisk klemme
EU-Kommissionens direktivforslag, der netop er blevet fremlagt for EU-Parlamentet, giver producenterne mulighed for, men pålægger dem ikke, at lave kollektive aftaler med andre producenter eller tredjeparts-virksomheder.
Dermed bliver det op til hver enkelt producent at vurdere, om de kun vil lave et genanvendelses-system for deres produkter og ikke for andres. Det vil ifølge Parlamentet stille de mindre producenter samt forhandlerne i en økonomisk og bureaukratisk klemme.
Parlamentet ønsker en ordning, hvor producenterne er kollektivt ansvarlige for at lave en fælles oparbejdningsordning, så man som forhandler ikke risikerer at skulle køre rundt til ti forskellige steder med sit udtjente elektronikskrot.
Hober sig op
I Danmark har vi i forvejen en ordning for indsamling af elektronikskrot. Men det er begrænset, hvor godt den fungerer i praksis. Meget udtjent udstyr hober sig op i lokaler rundt om hos virksomheder, og ind imellem dukker erhvervsskrot op på de offentlige genbrugsstationer, der er forbeholdt husholdningsaffald.
Som reglerne er skruet sammen nu, skal det private elektronikskrot afleveres på genbrugsstationer, hvilket man betaler for over renovationsafgiften. Virksomheder kan enten betale for at sende det til genanvendelse hos godkendte firmaer eller betale en kilopris for at læsse det af hos udvalgte kommunale indsamlingssteder. Endelig kan man som virksomhed sælge affaldet til godkendte genbrugs-brokere, der kan dokumentere et genbrug eller en miljømæssig forsvarlig genanvendelse.
Boks: Strategi
Detailkæderne
bliver lossepladser
Annette Skjoldager, Erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Handel & Service siger om producentansvaret i EU-Kommissionens forslag:
Som det tegner sig nu, er lovforslaget yderst problematisk. Det vil omdanne detailkæderne til en losseplads, og vi mener ikke, det er detailhandelens opgave at være losseplads. Det vil være et grundlægende brud på princippet om, at forureneren betaler.
Jeg kan ikke se, at direktivet giver større sandsynlighed for at forbrugerelektronik bliver indsamlet, men til gengæld risikerer vi, at affaldet ender nede bag Netto, eller at forhandlerne skal slæbe rundt på det gennem hele byen. Vi har gjort opmærksom på, at direktivforslaget er uhensigtsmæssigt, og da det endnu ikke er vedtaget, satser vi på, at fornuften sejrer.
Bureaukratisk kaos
Jette Baade, miljøkonsulent i IT-Brancheforeningen siger om producentansvaret i EU-Kommissionens forslag:
Vores holdning er, at målet med direktivet er godt, men at vi har ganske udmærkede regler i forvejen. Producentansvar vil betyde et opgør med den danske model, hvor forureneren betaler, og vi frygter, at det kan ende med et enormt bureaukratisk kaos, hvor man kommer til at kæmpe om, hvem der skal bearbejde, indsamle og genoparbejde affaldet. Under alle omstændigheder vil vi kæmpe for, at den danske model bliver opretholdt længst muligt i en eventuel overgangsfase.
