Glem pixel-ræset

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. december 2001.


Forhandlere får mulighed for at bruge Kodaks web-tjenester i eget navn.

Glem pixel-ræset og fokuser på brugervenlighed. Budskabet kommer fra administrerende direktør Tom J. Jonsen og Sales Manager Digital & Applied Imaging Henrik Wind Jantzen hos Kodak A/S. De er overbeviste om, at digitalkameraer nu står foran sit store gennembrud hos de danske forbrugere.
- Men der har været alt for meget fokus på pixel i snakken om digitale kameraer indtil nu. Dybest set er pixel-snakken bare et udtryk for, hvor stort et format billedet kan printes i, siger Tom J. Jonsen og fortsætter:
- Kodak kan levere top-professionelle kameraer, der har 16.000.000 pixels, men det er altså fuldstændig uinteressant for almindelige forbrugere, siger han.
Endnu ikke slået igennem
Kodak vil hellere fokusere på brugervenlighed og de mange nye muligheder, som forbrugerne får med digitale billeder. Emner som endnu ikke er slået markant igennem i forhandlernes salgsarbejde.
- Der er tale om en helt ny kategori. Det digitale kamera giver forbrugeren mulighed for at producere data, som skal redigeres, gemmes, printes, mailes og så videre med salg af flere både gamle og nye produkter som en mulighed, siger Henrik Wind Jantzen.
Det er denne mulighed, som Kodak vil have forhandlerne til at fokusere på. Kodak har cirka 100 Kodak Express-fotohandlere i Danmark, men dertil kommer et voksende antal detailkæder og traditionelle IT-forhandlere.
Demonstration
- Vores mål er, at forhandlerne altid har en pc, der er koblet op til internettet stående i forretningen, så de kan demonstrere alle de muligheder, som det digitale billede giver kunden, siger Henrik Wind Jantzen.
Kodak kører i øjeblikket en test sammen med Merlin-kæden netop for at afprøve, hvordan sådan en demonstration virker i en traditionel fotoafdeling.
I foråret introducerede Kodak en serie med fem digitale kameraer til forbrugermarkedet kaldet Easy Share. Pris, pixel og funktionalitet er forskellig, men fælles er den docking-station, der via USB-kabel er forbundet til en pc.
Docking-princippet gør det muligt at overføre billeder uden at tappe kameraet for strøm, da docking-stationen også er lader. Men omvendt kan kameraet tømmes for billeder i takt med at de overføres til en pc.
Alt i en pakke
- Det er eksempler på, at brugervenlighed efter vores opfattelse er afgørende. Og det hele bliver leveret sammen med kameraet, siger Henrik Wind Jantzen.
Derfor er det efter deres mening også nemt at sælge kameraet, så forhandlerne kan koncentrere sig om opsalg. Opsalg af printere, fotopapir, internetadgang eller hvad det nu måtte være, der kan bygges rundt om salget af kameraet.
Fra nytår bliver det muligt for Kodaks forhandlere, at tilbyde Kodaks online-bestilling af print, papir eller adgang til elektronisk fotoalbum, fotoskole og lignende via forhandlerens egen hjemmeside.
- Kun fantasien sætter grænser for salget i denne kategori. Her er for eksempel det billigste digitale kamera, siger Tom J. Johnsen og smider en cd-rom med Kodak-logoet over bordet.
Digitalt til 100 kroner
- Du køber et analogt engangskamera til 50 kroner. Du går til fotohandleren og får billederne leveret på Kodaks Picture CD.
- Så går du hjem, putter den i en pc, og så kan du redigere billeder, maile og så videre direkte fra cd-skiven. For det er ikke bare billeder, der bliver leveret med Picture CD, men også softwaren til redigering, visning og lignende, sige administrerende direktør Tom J. Jonsen Kodak A/S.

Billedtekst: Administrerende direktør Tom J. Jonsen og Sales Manager Digital & Applied Imaging Henrik Wind Jantzen hos Kodak A/S er overbeviste om, at digitale kameraer nu står foran sit store gennembrud hos de danske forbrugere. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere