Tilbage som nordisk direktør

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. december 2001.


Billedtekst: I det halve år Niels Molzen har gået ledig, har han blandt andet brugt tiden som bestyrelsesformand i en række nystartede virksomheder.
- Mest for at holde hjernen frisk, forklarer han.
Foto: Torben Klint

Niels Molzen er retur i rollen som nordisk direktør for et stort internationalt softwarehus. Denne gang gælder det PeopleSoft.

Efter en ufrivillig pause på godt et halvt år er Niels Molzen tilbage som chef i IT-branchen, efter at han i april blev fyret fra stillingen som nordisk chef for Siebel.
Niels Molzen startede i sit nye job som chef for PeopleSoft i Norden den 3. november og har siden arbejdet størstedelen af tiden i Stockholm og på koncernens andre europæiske kontorer, hvor han har suget viden til sig.
- Min ansættelse er en markering af, at PeopleSoft gerne vil satse mere på det nordiske marked. Det skal ske ved at ekspandere i en mere aggressiv takt end hidtil, men samtidig med blik på den udvikling, branchen befinder sig i netop nu, forklarer Niels Molzen.
Niels Molzen har betinget sit ja til stillingen af, at han inden for relativ kort tid kan fordoble antallet af ansatte på det nordiske hovedkontor i Stockholm og oprette et mindre kontor i København.
- Jeg ser et umiddelbart behov for at ansætte flere medarbejdere med de rette kompetencer, siger han.
Han mener, der er et godt marked især for PeopleSofts CRM- og HRM-løsninger på det nordiske marked.
- PeopleSoft betragtes som verdens førende leverandør på HRM-løsninger, og vi har store forventninger til salget af vores CRM-systemer. Blandt analytikere rates vores CRM-produkter på linie med Siebels, fortæller Niels Molzen.
I Danmark har PeopleSoft en referenceliste, der blandt andet tæller banker og store televirksomheder.
- Min store udfordring lige nu er, at komme ud og fortælle danske virksomheder om de områder, hvor PeopleSoft er rigtig stærk. Vi skal i første omgang have nogle gode referencekunder på plads, konstaterer Niels Molzen.

Boks: fakta
I en tre-årig periode, indtil september 1999, var Niels Molzen chef for SAP Nordic, en stilling han forlod for at bygge Siebel op i Norden. I april blev han uden varsel fyret fra stillingen i Siebel, men er nu ansat som nordisk chef for den amerikanske leverandør af virksomhedssystemer, PeopleSoft der på verdensplan er en af SAPs tætte konkurrenter.>




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere