Fra kommunalt eje til multinational koncern

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. december 2001.


Indtil for et år siden var salgsdirektør Hans Chr. Højslet og marketingchef Poul Henrik Pedersen ansat i etselskab, som var offentligt ejet af KMD (det tidligere Kommunedata). Men 1. juli 2000 blev selskabet skilt ud i et aktieselskab ejet 100 procent af Amtsrådsforeningen.
Opgaverne var som hidtil IT til sygesikringsordningen, patientadministration på sygehusene, udvikling af elektroniske patientjournaler og kommunikation mellem de enkelte aktører i sundhedssektoren. Med udskillelsen fra KMD fik Scandihealth også IT-løsninger til ældreomsorg som produkt, og dermed udvidet antallet af potentielle kunder fra de 14 amter til også at omfatte 275 kommuner.
Solgt til CSC
I november sidste år solgte Amtsrådsforeningen så 60 procent af aktierne i Scandihealth A/S til den amerikanske koncern CSC. CSC gjorde i øvrigt sin entre på det danske marked ved at købe den tidligere statsejede Datacentralen.
CSC er blandt de ti største leverandører af sundheds-IT på det amerikanske marked. Sundeheds-IT beskæftiger 2.500 CSC-ansatte i USA.
I Danmark har CSC Scandihealth 270 ansatte. De skal være CSC's center of excellence, når det gælder sundheds-IT i Europa. jh