Forhandlere tager skraldet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. december 2001.


Usikker fremtid for håndtering af IT-affald får forhandlere og distributører til at lancere nye services.

Udsigten til gennemreguleringer af affaldsmarkedet for udtjente IT-produkter får såvel forhandlere som distributører til at tage nye midler i brug for at være på forkant med lovgivningen.
Atea, BlueCom, Fujitsu Siemens er alle eksempler på virksomheder, der de seneste år har lanceret nye tiltag for at hjælpe deres kunder af med de voksende bunker af IT-skrot, der udgør en trussel for såvel miljøet som pengepungen.
På EU-plan forsøger politikere og lobbyister at nå til enighed om fremtidens producentansvar og oparbejdningsregler, og imens tilbyder virksomheder at nedtage udtjent udstyr, at sælge det videre til brokere eller at indsamle det og sikre oparbejdning i overensstemmelse med gældende miljøregler.
Kan blive bøvlet
Hardwareforhandleren Atea opererer med en værdikæde-model, der tilbyder kunderne at håndtere hele processen omkring udtjent elektronikskrot.
- Som reglerne er nu, ser vi det som en oplagt mulighed for at hjælpe kunden med at leve op til det, kommunerne forlanger. Derfor hjælper vi med at tage udstyr ned fra kontorerne, og renser det for data, inden vi eventuelt sælger det videre til brokere, der kan sikre miljømæssig forsvarlig oparbejdning, siger Ulrik Helming hos Atea.
Han venter med spænding på den kommende lovgivning fra EU, der efter en endnu ikke fastsat overgangsfase også vil komme til at gælde i Danmark.
- Vi er meget forberedte på, at der kan ske ændringer, men med nye ordninger kan det let gå hen og blive meget bøvlet. Det er et problem i en branche med meget priskonkurrence, hvor det er vigtigt at have en plan for, hvordan man afhjælper kundernes bekymringer på skrotområdet, siger Ulrik Helming.
Større krav til forhandleren
Som noget helt nyt tilbyder distributøren BlueCom nu sine forhandlere at formidle kontakt til nogle kanaler, hvor forhandlerne kan få afsat det elektronikskrot, de får tilbage fra deres kunder, slutbrugeren.
- Præcis som det nu er et krav fra bilejere, der køber ny bil, at de kan få deres gamle bil med i handlen, kommer også edb-forhandleren til at møde et større krav fra deres kunder om at aftage det udtjente edb-udstyr. Det er et rimeligt krav, som vi gerne bakker op om, siger administrerende direktør hos BlueCom, Jens Fournais.
Genbrugscenter i Tyskland
Hos Fujitsu Siemens har man netop sendt en række energipil-mærkede computere på markedet. Computerne bruger meget mindre strøm i standby-perioden, end en ikke mærket computer, og derfor er det et led i kampen om at få miljøbelastningen ved brugen af computere nedbragt.
- Vi har de seneste år mærket en stigende interesse for miljøet. Derfor har vi gennem årene arbejdet på at blive en miljøbevidst organisation. Vores genbrugscenter i Tyskland, hvor vi kan sende udslidte computere til næsten 100 procent genbrug er Èt eksempel. Energipilmærkningen er et andet, siger Claus Østergaard, salgsdirektør hos Fujitsu Siemens.

Billedtekst. Fujitsu Siemens har et oparbejdningscenter i Tyskland, og nu har producenten indført endnu et tiltag i kampen for at minimere miljøbelastningen ved at producere, anvende og nedbryde pc'er.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere