Dansk Tipstjeneste skrotter dankortet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. december 2001.


E-BETALING. Dankortet er ikke sikkert nok for Dansk Tipstjeneste, når de snart lancerer Oddset online. Betalingen kommer i stedet til at ske gennem Danske Netbetaling, som man kun kan bruge, hvis man er netbankkunde hos Danske Bank.

Dansk Tipstjeneste vil tage kampen op med alle de udenlandske hjemmesider, der tilbyder spil og gambling målrettet mod danskerne. Derfor lanceres Oddset snart i en online-version.
I startfasen sker betalingen via Danske Netbetaling, så man kan kun spille, hvis man har netbank hos Danske Bank og sidder på den pc, hvor netbanken er installeret. Senere vil andre netbanker blive koblet på, mens dankortet helt er fravalgt som betalingsmiddel.
- Det primære er, at vi har kigget på de sikkerhedsmæssige aspekter og har vurderet, at netbanken er en af de mest sikre løsninger. Dankortsikkerheden er kun optimal, hvis du bruger en SET-løsning, og det er der ikke ret mange i Danmark, der gør. SSL-løsningen er ikke sikker nok, har vi vurderet, siger Klaus Lohse, der er markedschef og projektansvarlig for internet hos Dansk Tipstjeneste.
Uanset teknisk løsning bliver det argument dog skudt ned af Dansk Tipstjenestes samarbejdspartner, Danske Bank.
- Dankortet er fuldt ud egnet til betaling på nettet, og man kunne lige så godt have valgt dankortet som løsning, siger John Andersen, der er underdirektør med ansvar for e-finance i Danske Bank.
Det samme mener Gert Birnbacher, der er formand for Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).
- Jeg synes, det er unfair at kalde dankortet for usikkert, og det undrer mig lidt, for andre kan udmærket bruge dankortet, siger han.
Hos Danske Bank er John Andersen selvfølgelig glad for Dansk Tipstjenestes valg af Danske Netbetaling, og han tror, at det ligefrem kan være med til at trække nye kunder til banken.
Gert Birnbacher fra FDIH er dog mindre glad for, at man lægger sig op ad en enkelt bank.
- Man skal ikke tvinge folk til at handle bestemte steder, hvis man udbyder en generel service, siger han.
Han mener, at det er endnu et eksempel på, at der et behov for at få en mikrobetalingsløsning på nettet, så man let og billigt kan betale mindre beløb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere