Julehandlen løfter e-butikker

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. december 2001.


SHOPPING. E-butikkerne lever stille, men faktisk bedre og bedre. For andelen af danskere, som tør handle via internet med betalingskort stiger og det samme gør omsætningen i butikkerne - ikke mindst op mod jul

For få år siden var e-handel et feteret begreb, der blev spået at ville overhale traditionel detailhandel på få år. Nu er der langt mellem overskrifterne, men for den skare af virksomheder, som klarede sig igennem den første udrensningsbølge, er e-handel blevet en sund forretning.
Faktisk er der i dag 10 gange så mange danskere, der vover sig til at bruge dankort eller kreditkort til køb via internet end for to år siden, viser tal fra PBS. Det har også betydet en stigning i antallet af handler, og ifølge det internationale analyseinstitut Forrester vil danskerne e-handle for op mod 540 millioner kroner i denne julesæson - dog nok ikke kun på danske web-steder.
På mærkevare-udsalget Haburi.com er administrerende direktør Michael Vad sikker på et godt salg op mod jul.
- Det bliver fænomenalt godt i forhold til sidste år, men det havde jeg også forventet. Faktisk havde vi nok regnet med et endnu bedre salg, end det lige nu tegner til, men det handler om, at vi ikke har fået nær så stort et produktudbud, og vi havde håbet, det kunne gøres endnu bedre, siger Michael Vad. Men selv om forventningerne ikke indfries til fulde, er der dog tale om, at sidste års fjerdekvartalsomsætning på otte millioner kroner i år ser ud til at nå op på 25 til 30 millioner kroner. Og stigningen har været procentvis den samme i Danmark som på Haburi.coms største markeder, som er Tyskland og Storbritannien.
Utrygheden er væk
Hvad angår forklaringen på, at danskerne i stigende grad tager nethandelen til sig, peger Michael Vad på Haburi.coms egen kundeundersøgelse, der sidste år viste stor bekymring for sikkerhed i forbindelse med betaling og levering. Den bekymring er tilsyneladende nu væk hos kunderne.
- Folk har gjort gode erfaringer i det seneste år, siger han.
Hos BR Legetøj ser man også "betydelige vækstrater" i netsalget her i juletiden, men som en etableret offline-virksomhed ses netbutikken kun som et led i det samlede butiksnet - og her kan netbutikken på www.br-leg.dk kun sammenlignes med en mindre fysisk BR Legetøj-butik.
- Vækstprocenterne er fornuftige, og de er også højere end i de fysiske butikker, siger marketingchef Claus Nielsen. Men han påpeger, at netsalget er bedre i BR Legetøjs svenske afdeling, selv om der er cirka lige mange besøgende som i den danske web-butik.
- Vi har en fornemmelse af, at der er større interaktion mellem internet og de fysiske butikker herhjemme. Der er jo ikke så langt til butikkerne for de fleste, og så går man måske alligevel lige ned og ser varen, før man køber den, siger han. Snart vil BR Legetøj gå i gang med en større data mining-gennemgang af kundeinformationerne på nettet, så man kan blive klogere på de kunder, som rent faktisk handler online.

Billedtekst: Det bliver fænomenalt godt i forhold til sidste år, men det havde jeg også forventet, siger administrerende direktør Michael Vad, Haburi.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere