Sig ordet: Integration

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. december 2001.


ABRAKADABRA. Den norske kontrakt om offentlige e-indkøb omfatter også systemer til integration og tilslutning af kunder og leverandører.

IBX vandt ikke alene kontrakten om at drive portalen for offentlige e-indkøb i Norge. De tre femårige rammeaftaler omfatter også leverance af særskilte e-procurement-systemer til den offentlige sektor og tilslutning af leverandører via IBX' markedsplads.
- Indkøbsværktøjet skal skydes ind mellem portalen og den enkelte virksomheds eller institutions økonomisystem. Jeg tror, det er en god model, der gør integrationen nemmere, siger Søren Ohm Povlsen, direktør for IBX i Danmark.
Integration med indkøbernes ERP-systemer har i det forløbne år vist sig at være en alvorlig barriere for motivationen til at komme i gang med e-procurement - og ikke mindst for at hente rationaliseringsgevinsten ved e-procurement hjem, viser Gatetrades erfaringer.
- Vi troede ved årets begyndelse, at integrationen med virksomhedernes IT-systemer kunne standardiseres. Nu ved vi, at det ikke kan lade sig gøre at lave en plug and play-løsning. Der findes ikke to IT-systemer, der er helt ens. Derfor må integrationen laves forskelligt i hvert enkelt tilfælde, siger Steen Gede, administererende direktør for Gatetrade.
Både e-katalogproduktion, organisatiorisk omstilling og integration er gået langsommere end forventet. Oprindeligt skulle Den Offentlige Indkøbsportal på Gatetrade være gået i almindelig drift efter sommerferien. Nu bliver det 3. januar.
Højaktuel integration
Flere af de offentlige pilotbrugere er undervejs kommet til den konklusion, at det er nødvendigt med særskilte e-procurement-systemer, hvis besværet skal kunne betale sig, og der skal ligge mere i elektroniske indkøb end bestillinger pr. e-mail. Samme konklusion er Gatetrades ejere nået til.
- Vores ejere har valgt at integrere deres ERP-systemer fuldstændigt med e-procurementmoduler op mod Gatetrade, inden de gik i gang med at bruge markedspladsen, fordi man kun får fuld effekt af at bruge e-procurement uden denne integration, siger Gatetradedirektør Steen Gede.
For leverandøren af e-procurement-systemer, Officient, er det selvindlysende, at integration mellem e-procurement-systemet og e-markedspladsen på den ene side og ERP-systemet på den anden side er et must.
- Det er højaktuelt. Kan man som virksomhed få bestilling og betaling direkte ind i systemet, enten via fakturaen eller i workflow-baserede systemer via indkøbsordren, så er der rigtig mange penge at spare, siger Johan Bjørling fra Officient.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


RISE with SAP – muligheder, faldgruber og vejen frem

Bliv klædt på til strategiske valg om fremtidens forretningsplatform. Hør cases og bliv inspireret af IBM, JYSK og BCG Platinion, som deler erfaringer og indsigter i SAP-migrering, cloudstrategi og teknologivalg med fokus på reel forretningsværdi.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere