Den omvendte options-effekt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. december 2001.


Efter Intels køb af Giga i år 2000 arbejder Finn Helmer for Intel i udlandet med at starte nye udviklingsmiljøer op. Ny chef for Giga siden den 1. oktober 2001 er den tidligere HP-chef Jørgen Bardenfleth. Han er administrerende direktør for Intels Optical Components Division (OCD). En Intel-division med 550 ansatte på 13 lokationer over hele verden, fem i Europa (heriblandt Giga i Skovlunde) og otte i USA.
- Vi har et optionsprogram i hele Intel-koncernen, hvor ledelsen en gang om året tilbyder optioner til de medarbejdere, som yder en god indsats. Det gør vi for at medarbejderne kan deltage i Intels værdiskabelse, siger Jørgen Bardenfleth.
Han har et dybtgående kendskab til aktieoptionsordninger, han har selv fået dem igennem 12 år hos Hewlett-Packard, hvor han sluttede som administrerende direktør. På trods af at stort set alle optionsordninger i enhver virksomhed i de sidste tre år er været værdiløse på grund af det globale IT-kursfald, er han begejstret for systemet. Skattemæssigt er ordningen grotesk, fordi staten sætter lighedstegn mellem løn og optioner. En option er ikke løn, det er bonus, mener Jørgen Bardenfleth.
En bitter medarbejder
- Men uanset beskatningen skal man som leder passe på, at optioner ikke får den omvendte effekt hos medarbejderne. Det er et problem, hvis man får tændt for meget op under forventningerne om at blive rig, det gør medarbejderen ærgerlig og bitter, når optionen kikser. Det har jeg personlig oplevet som leder, siger Jørgen Bardenfleth.
Det er vigtigt, at medarbejderen forstår, at en option er en lodseddel om hvordan en virksomhed klarer sig i markedet. Nogle ting kan man påvirke som ansat og være med til at skabe fremgang for virksomheden. Andre forhold må man erkende, at man ikke som medarbejder kan ændre ret meget på, eksempelvis det globale kursdyk i IT-aktier i nu mere end et år.

Billedtekst: - Aktieoptioner er strålende som motivation og belønning, men optioner kan også få den omvendte effekt og skabe bitterhed, siger administrerende direktør Jørgen Bardenfleth, Intel Optical Components Division.
Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere