Grafikkrig på alle fronter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. december 2001.


Konsolideringen på grafikkort-markedet er ved at være forbi. Men de to tilbageværende producenter slås ufortrødent videre.

Selvom der reelt kun er to firmaer tilbage på grafikkort-markedet er konkurrencen stadig så hård som nogensinde.
Den ene produktannoncering følger den anden, og begge går efter at dominere hele spekteret af grafikkort - lige fra de billigste pc'er over bærbare til de tungeste grafiske arbejdsstationer.
I løbet af de to seneste måneder har de to firmaer tilsammen lanceret otte nye produkter. Nvidia med tre nye produkter i GeForce-serien til de mest krævende pc-brugere samt en ny chip, med kodenavnet nv17m, til bærbare. ATI med FireGL-produkter til grafiske arbejdsstationer og bærbare arbejdsstationer samt Radeon-produkter til konsum-pc'er.
Kikker man på hele året, har hver af de to firmaer lanceret nye produkter i gennemsnit hver anden måned. Desuden lancerer de en ny grafikchip-arkitektur hvert år - i år var det GeForce3 hos Nvidia og Radeon 8500 hos ATI.
Fælles for de to firmaer er, at de oprindeligt kun lavede relativt billige grafikprodukter til konsum-pc'er.
Da bølgen af 3D-spil og grafikkort kom, var de hurtige til at hoppe på. På blot nogle få år er 3D-grafikkortene, der egentlig er beregnet til spil, blevet så avancerede, at de er både hurtigere og har flere funktioner end de 3D-kort, der bliver brugt i grafiske arbejdsstationer.
Resultatet er, at de små pludselig er blevet de store, og kun 3Dlabs er i dag tilbage af de gamle leverandører af grafikkort til cad og 3D-branchen.
Det betyder, at grafikkort-branchen mere og mere minder om processor-branchen. Der er to store spillere og begge bruger varianter af den samme chip til at lave en lang række produkter, der kan gøre sig i både konsum-pc'er, bærbare og arbejdsstationer. ATI køber desuden chips af IBM til deres største grafikkort til arbejdsstation-markedet.
Forskelle på de to firmaer er der også. ATI laver selv grafikkort, mens Nvidia koncenterer sig om at lave chips og lader andre om at lave og sælge selve grafikkortene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere