Rygterne svirrede om TDC-salg

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.


TDC har haft et turbulent år.
Samtidig med at organisationen blev ændret, var der året igennem rygter om, at ejerne SBC ville sælge deres
andel af selskabet.

Det har ikke skortet på rygter om TDC året igennem. Først skulle svenske Telia have været interesseret i at købe de amerikanske ejere SBC's ejerandel på 41,6 procent af selskabet. Derefter var der spekulationer om Telenor i Norge. De rygter blev dog hurtigt skudt ned, og så kom der gang i rygterne om Telia igen.
Samtidig med aktiviteten på rygtebørserne, foretog TDC en omstrukturering af sin organisation og blev splittet op i en række selvstændige enheder.
Selskabet består nu af: TDC Tele Danmark, TDC Mobile International, TDC Mobil, TDC Switzerland, TDC Internet, TDC Services, TDC Kabel TV, TDC Forlag og TDC Innovation.
De enkelte enheder har nu en selvstændig identitet og skal hver sevicere sin del af markedet både inden for erhvervs- og privatkunder. Manøvren blev af flere markedseksperter betragtet som en klargøring af selskabet til videresalg.
Vil ud af Europa
Som året gik på hæld, var tonerne omkring et muligt salg da også noget mere positive fra koncerndirektør Henning Dyremoses side, og SBC har da heller ikke lagt skjul på, at selskabet gerne vil ud af Europa. TDC forventer et resultat på 750 millioner kroner for 2001, og den udmelding har skuffet analytikerne. Resultatet er dog stadig bedre end hos de øvrige selskaber på det danske marked, Sonofon, Orange og Telia, der fortsat har underskud.
TDC's satsning i Schweiz kan dog gå hen og blive for dyr. TDC Switzerland, repræsenteret ved selskabet Sunrise i Schweiz, skal alene i år have smidt to milliarder kroner i kassen. Selskabet vil blandt andet være nummer to inden for mobiltelefoni.
Det kan imidlertid blive en vanskelig opgave i Schweiz uden en vægtig partner. Selskabet konkurrerer i Schweiz med to af verdens største mobilselskaber. Nummer et i Schweiz er det tidligere monopol Swisscom, der er partner med verdens største mobiloperatør Vodafone. Nummer to i Schweiz er Orange, som er verdens næststørste mobilselskab.

Boks: TDC-fakta

Regnskabsår 2000 1999
Omsætning 44.552 38.206
Resultat af primær drift 6.793 -
Resultat før skat 12.342 6.500
Samlede aktiver 75.105 -
Tal i millioner kroner

Antal ansatte 17.464 18.363




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere