Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
Billedtekst: - Når mennesker
udsættes for konstant overvågning, risikerer vi, at de ikke længere opfører sig frit, siger
bestyrelsesmedlem
i den digitale borgerrettighedsorganisation Digital Rights, Per Helge Sørensen
Foto: Torben Klint
Frygten for terror sætter nye grænser for danskernes ytringsfrihed og beskyttelse af privatlivet.
Politiets muligheder for at efterforske terrorforbrydelser har fået både EU og den danske regering til at foreslå betydelige indskrænkninger i borgernes privatliv.
Især de nye teknologiske muligheder som internet og mobiltelefoni har længe stået på politiets ønskeliste over områder, hvor øgede efterforskningsmuligheder ville lette myndighedernes arbejde.
Et tidligere forslag fra Brydensholdt-udvalget, der har haft fokus på IT-kriminalitet og børneporno, om at sikre logning af trafik hos internetudbydere, endte i skrivebordsskuffen hos daværende justitsminister Frank Jensen, men forslaget blev hevet op af skuffen igen og indgik i regeringens udspil til en terrorbekæmpelsespakke lige inden valgudskrivelsen.
Op af skuffen
Gamle forslag var ikke lige velkomne alle steder. Tidligere IT- og forskningsminister Birte Weiss sagde direkte ved en konference om overvågning arrangeret af Teknologirådet, at hun ikke håbede, at den nuværende situation (den katastrofale terrorhandling i New York og Washington) ville få støvede forslag op af skuffen.
- Det ville være frygteligt, hvis den øjeblikkelige situation får os til i panik at hente forslag frem af skuffen, som vi tidligere har afvist som ikke egnede til danske forhold, sagde hun.
Men ønsket om stramninger vejede tungere og blandt andet bød forslaget på et krav til internetudbydere om at logge trafikken på deres servere, samt at logge hvor opkaldet kom fra.
Forslaget kom ikke mindst bag på internetudbyderne, der i årevis har kæmpet imod stramme regler om logning, da det både vil betyde ekstra omkostninger til lagerkapacitet og backup-procedurer samt opbevaring af personfølsomme oplysninger.
- Det vil betyde, at vi skal opbevare nogle meget personfølsomme data, som jeg ikke vil bryde mig om at have liggende sagde formanden for Foreningen af Internetleverandører (FIL) Søren Langkjær.
Skråplan
Også bestyrelsesmedlem i den digitale borgerrettighedsorganisation Digital Rights, Per Helge Sørensen, var bekymret for udviklingen.
- Jeg bliver bekymret, når de snakker om at opbevare trafikdata, siger han.
Og det er lige præcis trafikoplysninger, som skulle gemmes ifølge regeringens udspil.
Der er dog ikke tale om at gemme indhold af trafikken, men kun oplysninger om, hvem man er, hvor man har været og hvornår.
- Det er et skråplan, at vi skal til at gemme data i vores kommunikationssystemer alene af hensyn til politiet. Reelt bygger vi et overvågningssystem oven på vores telefonsystem alene for at kunne overvåge folk tilbage i tid, siger Per Helge Sørensen.
Også regelsættet omkring overvågningen bekymrer Digital Rights. I regeringens udspil var der lagt op til, at justitsministeren selv kan fastsætte, i hvilket omfang overvågningen skal foregå.
- Herved forsvinder den parlamentariske kontrol. Når tingene udvikler sig, kan det blive helt nye krav, der stilles til internetudbyderne. Vi synes, det er en meget dårlig ide, men hvis man absolut skal gøre det, er det mindste, man kan forlange, at tingene tages op i Folketinget, siger Per Helge Sørensen.
Ny diskussion
Når den øgede overvågning bekymrer Per Helge Sørensen og Digital Rights, skyldes det konsekvenserne for borgernes frihed.
- Det er en grundlæggende menneskeret, at man har ret til et privatliv, hvor man kan være fri, og hvis vi ved, at vi bliver overvåget, risikerer vi, at vi ikke længere opfører os frit. Jeg oplever regeringens udspil som et pres mod de grundlæggende menneskerettigheder, siger Per Helge Sørensen.
Samtidig med antiterrorpakken har EU-Parlamentet netop behandlet Kommissionens oplæg til beskyttelse af personoplysninger, og EU-Parlamentet bifaldt, at personoplysninger i videst mulige omfang beskyttes og også slettes eller anonymiseres. Et forslag der går direkte imod Kommissionens antiterrorudspil.
- Der vil helt sikkert komme diskussion i Ministerrådet, fordi landene vil have svært ved at leve med ikke at kunne gemme data, siger Per Helge Sørensen.