Tetra bliver IP-baseret

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.


Billedtekst: Danske radioteknikere var for fem-ti år siden særdeles aktive i udviklingen af Tetra-teknologien. Billedet er fra 1999, hvor brandchef Niels Kristoffersen fra Gentofte tester en Tetra-terminal. Forsøget fandt sted i samarbejde med blandt andre Tele Danmark. Siden har det været småt med aktiviteter i Danmark, fordi beslutningen om at anvende teknologien her i landet trak ud.

Denne uges internationale messe for radiosystemet Tetra, der skal afløse de landbaserede radionet, viste at en række danske selskaber har opnået en solid position på dette område.

Danske selskaber står stærkt på Tetra World Congress, der i denne uge er blevet afholdt i Cannes. Tetra er et digitalt radiosystem, der i første række er udviklet til rednings- og sikkerhedsopgaver, men som også tænkes brugt kommercielt som afløser for de såkaldt landbaserede radionet, som for eksempel vognmænd og taxiselskaber benytter.
Danske radioteknikere var for fem-ti år siden særdeles aktive i udviklingen af Tetra-teknologien, da folk fra Tele Danmarks nu nedlagte udviklingsafdeling og fra den hedengangne radiofabrik Storno nærmest skabte teknologien. De seneste år har det dog været småt med danske aktiviteter, fordi beslutningen om anvendelsen af systemet her i landet trak ud. Nu er to selskaber ved at etablere net, og den årlige Tetra-messe viser, at danske radiofirmaer som Damm, Niros og - ja, Motorola - stadig er med i front.
Når Motorola i forbindelse med Tetra kan siges at være et dansk firma, skyldes det, at den amerikanske koncern har lagt de fleste af sine aktiviteter på dette område herhjemme. Omkring 180 af Motorolas cirka 250 danske medarbejdere beskæftiger sig med udvikling og salg af Tetra.
IP-baseret
Det var et fuldt IP-baseret Tetra-system, som Motorola stillede med på messen i Cannes under navnet Dimetra. Hidtil har Tetra ligesom telefonsysternerne indtil før nylig været kredsløbskoblet og kaldene er blevet håndteret af centrale switche.
- Den decentrale struktur harmonerer bedre med Tetra-systemets rednings- og sikkerhedsfunktioner. Dette net skal fungere, selv om en switch skulle sætte ud. Desuden har vi erkendt, at når vi skal etablere landsdækkende net med flere end 3.000 radiostationer, som vi er ved at rulle ud i Storbritannien, kræver det flade, ikke-hierarkiske net, siger forretningsdirektør Ole Niss fra Motorola.
Motorola har måttet udvikle ændringer af den særlige IP-protokol til Tetra-net for at kunne foretage opkald fra en til mange, hvilket er et af kravene til et radiosystem til redningsopgaver, og for at kunne lave såkaldt Quality of Service. Selskabet forventer, at dette udviklingsarbejde bliver indkluderet i fremtidige versioner af standarden.
Det, at radiosystemet nu kan gøres fuldt IP-baseret, giver flere muligheder for at kryptere og for at lave nye særskilte sikkerhedsfaciliteter, hvilket er af stor betydning for et radiosystem, der også ventes taget i brug af politi og forsvar.
Hos Motorola i Glostrup er de netop i disse dage ved at sende det første IP-baserede Dimetra-udstyr til USA, hvor det skal tages i drift, så Motorola kan samle praktiske erfaringer i løbet af første halvdel af næste år.
Begrænset Tetra
Den sønderjyske radiovirksomhed Damm har i en årerække haft en position som producent af såkaldte basisstationer til det analoge mobilsystem NMT - og selskabet sælger endnu disse mobilsendere i Rusland, hvor der stadig er efterspørgsel efter NMT 450-systemets evne til hurtigt at skabe dækning i større områder. I Cannes viste Damm et Tetra-system til begrænsede geogradiske områder, som selskabet har udviklet i samarbejde med det østrigske Tetra-selskab Frequentis. Der er tale om et system til for eksempel lufthavne eller virksomheder, der fylder et betydeligt areal eller til selskaber, der ønsker at udbyde Tetra-radio i et industriområde. Systemet, der går under betegnelsen Compact Tetra, kan benytte op til otte sendestationer eller 32 forskellige operatører, men det bliver også solgt i en version med en enkelt sender.
Compact Tetra-systemet viste i funktionsfærdig stand i Cannes, og de to partnere har indgået kontrakt med Motorola, der vil forhandle systemet.
Gnistfri radio
Niros Telecommunications fra Farum viste to prototyper på Tetra-radioer i på messen. Heraf er den ene en såkaldt cenelec-radio - det vil sige en radio, der er specielt udviklet til at kunne anvendes i eksplosionsfarlige miljøer, hvilket først og fremmest gøres ved at anbringe de elektriske dele, så de ikke udløser gnister.
- Det er den første Tetra-radio af denne type, og da radiosystemet netop benyttes til rednings- og sikringsopgaver, har vi mærket betydelig interesse, siger direktør Jørgen Lauritzen fra Niros.
Niros har under Tetra World Congress indgået kontrakt med Motorola, som vil forhandle cenelec-radioen, som ventes at være i fuld produktion i midten af næste år.

Boks: Tetra-problem løst
På Tetra World Congress viser Nokia en løsning på et af de store problemer i Tetra-radiosystemet: Hidtil har det været sådan, at Tetra-radioerne enten kunne sende en-til-en som walkie-alkier eller på nettet, som mobiltelefoner, der kan håndtere opkald til flere på en gang. Typisk har for eksempel brandfolk benyttet radioen i en-til-en-mode, når de er gået ind i en bygning, for at få en bedre forbindelse. Det har medført, at de ikke hidtil har kunnet videresende kommunikationen over radionettet. Nu viser Nokia et såkaldt DMO Link (Direct Mode Link), som løser dette problem ved at skabe forbindelse mellem de to sendeformer, uden at der kræves ændringer i Tetra-radioenhederne. jta




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere