Oversigt over EU-udbud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.


Computerworld bringer her en oversigt over leverancer af edb-udstyr og edb-tjenesteydelser udbudt i henhold til EU's indkøbsdirektiv. Oversigten, der også indeholder allerede indgåede aftaler, er baseret på S-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. S 215-232.
Kirkeministeriet (33 92 33 90, www.km.dk) har sendt en ordre på aftale vedr. fast udstationering af konsulenter til varetagelse af edb-mæssige opgaver i begrænset udbud. Ordren omfatter opgaver vedr. brugerstøtte hotline, drift, systemvedligeholdelse, systemudvikling m.v. samt varetagelse af den daglige ledelse af ministeriets IT-funktion. Ministeriet forventer, at der vil være 15-20 konsulenter fast udstationeret, heraf tre-fire i Århus og en i Odense. Tjenesteydelserne forventes udbudt på ny i 2006. Sidste frist for anmodning om deltagelse: 10.12.2001 (12.00). Udbudsnr. 2001/S 215-147778.

Esbjerg Kommune, Økonomikontoret (76 16 16 16) har sendt en ordre på et økonomisystem i begrænset udbud. Ordren omfatter levering af standardbaseret og integreret økonomisystem med eventuelle tilretninger samt tilbud på tilhørende ydelser, herunder installation, konfiguration, projektledelse, uddannelse, implementeringsstøtte i øvrigt og vedligeholdelse. Optioner: Tilbud på et standard debitor-
system med tilhørende ydelser, herunder installation, konfiguration, projektledelse, uddannelse, implementeringsstøtte i øvrigt og vedligeholdelse; tilbud på driftsafvikling. Sidste frist for anmodning om deltagelse: 10.12.2001 (12.00). Udbudsnr. 2001/S 216-148293.

Ribe Amt, Amtsgården (fax: 79 88 61 74) har sendt en ordre på udbud af BST-ydelser (bedriftssundhedstjeneste) i begrænset udbud. Ordren omfatter blandt andet konsulentvirksomhed i forbindelse med integration af maskinel. Sidste frist for anmodning om deltagelse: 10.12.2001 (12.00). Udbudsnr. 2001/S 216-148442.

Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP-huset (70 11 12 13) har sendt en ordre på diverse leveringer og tjenesteydelser i begrænset udbud. Ordren omfatter et Balanced Scorecard-inspireret ledelsesrapporte-ringssystem, der understøtter ATP-husets planproces samt behov for økonomisk rapportering og driftsstatistikker mv. Sidste frist for anmodning om deltagelse: 8.1.2002 (12.00). Udbudsnr. 2001/S 230-158345.
theo