Web-udvikling som u-landshjælp

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. december 2001.


OUTSOURCING. Lige som Max Havelaar-mærkerne signalerer bæredygtig kaffe og bananer vil web-mærket Global Up-Skill lade web-steder bryste sig, hvis de outsourcer IT-udvikling til udviklingslandene.

Max Havelaar-elefanten med bærekurven på ryggen er efterhånden et velkendt indslag på dagligvarebutikkernes hylder med kaffe og bananer. Nu håber en ny nonprofitorganisation, som har blandt andre EU-parlamentsmedlem Lone Dybkjær og den danske generalsekretær for FN Mikael Bjerrum i sin rådgivende bestyrelse, at skabe et lignende mærke for web-steder.
- Jeg synes, det er et godt initiativ, især fordi man bruger Max Havelaar-modellen. Hvis vi ikke hjælper med at opbygge en IKT-industri i disse lande, bliver gabet mellem rige og fattige lande endnu større, siger Lone Dybkjær.
Bag initiativet står direktør David MadiÈ fra det dansk-startede firma Metrocomia, som selv har jointventure-aftaler med selskaber i lande som Uganda, Malaysia, Kenya og Bangladesh. Han mener, at man med udgangspunkt i de mange offentlige forbindelser mellem i- og u-landene kunne være med til at kickstarte web-industrien i de fattigste lande.
Billigt lokalt arbejde
- Hvis man forestiller sig, at alle, der arbejder med u-landshjælp i FN-regi, EU-regi og på nationalt plan i Danmark benyttede sig af lokal IT, så ville man kunne en bygge en industri op bare på det, siger David MadiÈ. Men outsourcing til lokale web-bureauer behøver langt fra at være ren velgørenhed, for med et lavere lokalt omkostningsniveau kan der være penge at spare, understreger han.
- Som indkøbere vil det være oplagt, at institutionerne går ind, siger Lone Dybkjær, som ikke vil afvise, at der kan komme et politisk skub derhen imod. Men samtidig påpeger hun, at de private initiativer er meget vigtige.
- Det er fantastisk vigtigt, at IKT-folk i de private virksomheder kommer med og giver af deres ekspertise, siger hun.
Metrocomia har selv benyttet sig af chancen for at være først på nye markeder, og det har blandt andet betydet, at Metrocomia i dag har Ugandas største web-bureau med 15 ansatte og kontrakter med multinationale selskaber som British Airways.
- Man kan helt sikkert benytte lokal arbejdskraft i mange udviklingslande, og den tekniske kompetence er ret høj. Men man mangler ofte den forretningsmæssige viden om, hvordan man gør en virksomhed profitabel, siger han og henviser til de tidlige år i den danske web-branche, hvor situationen var den samme.
- Mange steder er der først nu ved at komme web-adresser på visitkortene, så der sker en stor modning, siger David MadiÈ.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere