Hver fjerde dotcom kører på super

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. december 2001.


Analyse. Det går rigtig skidt for de fleste virksomheder på internet, flere konkurser og opkøb er på vej ifølge en PWC-rapport - men 25
procent kører godt og tjener flere penge end
de store, gamle erhvervsvirksomheder.

Den globale økonomiske nedtur har slukket alt lyset på den store hovedafbryder for håbet om et begyndende opsving i den europæiske dotcom-branche. Det har aldrig set mere sort ud for de fleste virksomheder på internet. Op til 30 procent er ved at løbe tør for kontanter og står foran fallit eller opkøb. Pengene brændes af som aldrig før, og 75 procent af dotcom-virksomhederne buldrer afsted med voldsomme underskud.
Midt i mørket står dog 25 procent af de førende internet-virksomheder forbavsende stærkt. De ikke blot vokser og kører med overskud, men de har i perioden januar til september 2001 haft bedre resultater på bundlinjen, end de gamle virksomheder i det såkaldte FTSE 100 indeks - en Financial Times-måling af de 100 største virksomheder på børsen i London. De har ligeledes kun tabt en brøkdel af deres værdi.
Fuldt blus
Den såkaldte "burn rate", som måler tiden til pengekassen er tom, er i gennemsnit næsten halveret på et år for alle de andre, underskudsgivende dotcom-virksomheder. Ligeledes er børsværdien af virksomhederne faldet med næsten 75 procent på et år. Det fremgår af en rullende kvartårlig analyse, PricewaterhouseCoopers Internet 150, som siden 2. kvartal 2000 har taget temperaturen på de 150 største børsnoterede dotcom-virksomheder i Europa.
- Analysen omfatter de 150 største børsnoterede internetvirksomheder. Men det er det samme billede, vi ser i Danmark. Et fåtal klarer sig godt, mens lukninger og sammenlægninger står i kø for de fleste. Det gælder blandt andet jobportaler og nethandel til private (B2C). Der har i det seneste år været en voldsom vækst i antal transaktioner i B2C-handel. Men selv om de vokser, kører mange fortsat med underskud, siger manager RenÈ C. Larsen, Global Risk Management Solutions, PricewaterhouseCoopers.
Han kalder trods alt analysen positiv. Dotcom er en fiasko, det er nemlig den almindelige mening "på gaden" og i medierne.
Men den opfattelse holder jo ikke stik, når 25 procent af internet-virksomhederne giver overskud, selv om det er et fald fra 41 procent med overskud for et år siden.
De gamle vinder
Den økonomiske opbremsning har for fjerde kvartal i træk fået væksten i omsætningen for B2B-virksomheder til at stagnere. For B2C er omsætningen fortsat stigende og er i gennemsnit for en virksomhed mere end fordoblet til 14 millioner euro i andet kvartal 2001 sammenlignet med seks millioner euro for et år siden.
- Internet-virksomheder følger i dag helt klart reglerne i den gamle økonomi, hvor lønsomhed er altafgørende. Derfor forventer vi flere fusioner blandt de "rene" internetvirksomheder. Fremover vil det primært være "hybridvirksomheder" (traditionelle virksomheder med en online kanal), som med succes vil være på internettet. Allerede nu udgør sådanne virksomheder 75 procent af dotcom-branchen i Europa. De giver overskud på den halve tid sammenlignet med de "rene" dotcom-virksomheder, siger manager RenÈ C. Larsen, Global Risk Management Solutions, PricewaterhouseCoopers.

Billedtekst: Op til 30 procent af dotcom-firmaerne er ved at løbe tør for kontanter og står foran fallit eller opkøb. Pengene brændes af som aldrig før, og 75 procent af dotcom-virksomhederne buldrer afsted med voldsomme underskud.>




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere