Stor ordre til Danware

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. december 2001.


Billedtekst: - Med den store tyske bankordre kan vi komme op på 100 millioner kroner i omsætning for 2001, siger administrerende direktør Peter Grøndahl,
Danware A/S.
Foto: Torben Klint

Den nye ordre til tyske banker får overraskende det børsnoterede danske softwareselskab i hus med en omsætning på 100 millioner kroner i 2001 - det er i overkanten af det tidligere lovede.

Rechenzentrale Bayerischer Genossenschaften (RBG), en af Tysklands store regionale IT-driftscentraler for banker, har købt 45.000 softwarelicenser hos det børsnoterede Danware i Birkerød.
Ordren er på Danwares kerneprodukt, de såkaldte NetOp Remote Control-licenser på software til fjernstyring af computere.
Det tyske IT-driftscenter RBG afvikler al databehandling for 477 Volks- und Raiffeisen banker (tyske andelsbanker) med omkring 3.490 tilknyttede filialer. Alle filialer skal have det danske NetOp Remote Control- program installeret.
Det har den fordel, at IT-supporterne på RBG's helpdesk kan spare turen rundt i servicebilerne til bankfilialerne for at afhjælpe fejl og vejlede personalet i brugen af filialens IT-udstyr.
I stedet kan IT-supporteren via fjernbetjening fra det centrale RBG-driftscenter taste sig ind til den lokale medarbejder på filialbankens skærm og direkte rette fejlene eller forklare, hvad han har gjort forkert.
Den store ordre til det tyske IT-driftscenter RBG er kommet hjem til Danware i samarbejde med partneren SBS, Gesellschaft für Systemlösungen, Beratung und Service MBH.
Administrerende direktør Peter Grøndahl, Danware, oplyser til Fondsbørsen, at selskabet fastholder de tidligere udmeldte forventninger til omsætning og resultat for 2001 med en omsætning på 90-100 millioner kroner og en overskudsgrad på omkring 40 procent.
Ordren muliggør, siger han, at Danware kan opnå en omsætning i den øvre del af intervallet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere