Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. januar 2002.
Alle danske kommuner er kommet på nettet, men mangel på digital signatur står stadig i vejen for udvidelsen
af den elektroniske selvbetjening i
kommunerne, viser
ny undersøgelse fra
Danmarks Statistik.
Der er for alvor kommet skub i den digitale udvikling i kommunerne. Alle kommuner har med indgangen til 2002 fået en hjemmeside på nettet og i vid udstrækning placeret information om det lokale demokrati på nettet og gjort blanketter tilgængelige. Men endnu mangler den elektroniske underskrift, før udviklingen for alvor kommer i gang.
Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik, der for første gang har analyseret den kommunale IT-anvendelse.
Elektronisk betaling
Undersøgelsen viser ud over det fulde mål af hjemmesider, at kommuner både satser på forbedret service over for borgerne, bedre kommunikation internt i forvaltning og en styrkelse af samarbejdet kommunerne indbyrdes.
Langt de fleste kommuner - ni ud af ti - tilbyder en blanketservice på deres hjemmeside. Blanketter kan udskrives og indsendes, mens de kun i et fåtal af tilfælde også kan indsendes elektronisk. Derimod er der store forventninger til elektronisk betaling, hvor der i 2002 forventes en betydelig vækst. I 2001 kunne halvdelen af kommunerne tilbyde en mulighed for betaling over PBS og for 2002 forventes dette tal at stige til 61 procent.
Også direkte elektroniske betalinger med for eksempel Dankort forventes en kraftig stigning. I 2001 kunne hver ottende kommune tilbyde betaling af for eksempel daginstitutioner. I 2002 forventer mere end hver fjerde at kunne tilbyde denne mulighed.
Når det gælder barrierer mod den digitale udvikling, står den manglende digitale signatur stadig øverst på listen. Over 50 procent af kommuner angiver denne årsag som den største hindring for udbredelse af elektronisk selvbetjening. I mindre omfang lægges skylden på manglende ressourcer i kommunerne, og problemer med omlægning af arbejdsgange og integration med eksisterende systemer.
Videndeling
Mens den manglende digitale signatur vurderes lige væsentlig for store og små kommuner, er problemerne med at skaffe tilstrækkelige ressourcer størst i de små kommuner. Her har lige ved halvdelen af kommunerne problemer, mens de store kommuner (over 20.000 indbyggere) kun i godt en femtedel af kommunerne oplever dette som et stort problem.
Derimod har de store kommuner de største problemer med at omlægge arbejdsgange og integrere andre systemer. Halvdelen af de store kommuner angiver disse forhold som væsentlige hindringer for den digitale selvbetjening, mens tallene for de små kommuner kun er en fjerdedel og en femtedel.
Videndeling er at andet område, som kommunerne satser på. Seks ud af ti kommuner har etableret intranet. I de større kommuner (over 20.000 indbyggere) er det 80 procent af kommunerne, der har indført intranet. Det interne net bruges først og fremmest til information om personalepolitik og administrative retningslinier, men i hver fjerde kommune er der også egentlige elektroniske diskussionsgrupper.
Positiv udvikling
Udviklingen overrasker ikke kontorchef i Kommunernes Landsforening Jens Elmelund. Han betegner den som positiv, men som forventet.
- Udviklingen svarer til vores forventning, og efter vores vurdering er der tale om en positiv udvikling. Der er ikke tale om nogen eksplosiv udvikling, men en gradvis tilpasning til de nye muligheder, siger Jens Elmelund.
Han mener ikke, at udviklingen kan gå meget stærkere, før der er deciderede nye muligheder for kommunerne. Derfor ser han frem til regeringens planer om at rulle digital signatur ud i stor målestok.
- Der er måske nok mest tale om en psykologisk barriere, men det vil være med til at sætte fokus på området, og inden for et års tid forventer vi en række nye fælles offentlige initiativer, der bygger på digital signatur, siger Jens Elmelund.
Han oplyser endvidere, at Kommunernes Landsforening selv vil gå ind i projekter, der kan være til hjælp for kommunerne. Det drejer sig blandt andet om sygedagpengeområdet og dokumenthåndtering, der af mange kommuner betragtes som et problem i forbindelse med den digitale forvaltning.
- Det er nødvendigt at få frontend-systemerne og backend-systemer til at spille sammen, og det er der mange kommuner, der slås med, siger Jens Elmelund.
Penge et problem
Spurgt om forventningerne til IT-udgifter svarer langt de fleste kommuner, at de forventer en stigning i IT-udgifterne i 2002. Kun omkring en ud af ti kommuner forventer, at udgifterne vil falde. Mellem 34 og 48 procent af kommunerne forventer, at de skal bruge mere end fem procent på IT i 2002.
I gennemsnit bruger kommunerne cirka 600 kroner pr. indbygger på IT. Der er dog en vis spredning i tallene, idet en fjerdedel af kommunerne bruger under 400 kroner, men lige ved hver femte kommune bruger over 600 kroner. 21 procent af kommunerne vidste ifølge Danmarks Statistik undersøgelse ikke hvor mange penge pr. indbygger, de brugte på IT.
Jens Elmelund forudser, at kommunerne kan få problemer med at hente den nødvendige finansiering til den digitale udvikling.
- Det kan være et problem, at vi nu går ind i en periode, hvor anvendelsen af de kommunale ressourcer har fokus på overførslen til de kommunale kerneopgaver som service og velfærd. Men det er vores opfattelse, at det digitale tog er sat i gang og at man ikke opnår investeringsgevinsten - at overføre ressourcer fra administration til service - hvis man ikke fortsætter udviklingen. Men det er klart, at det bliver en udfordring for kommunerne, siger han.
Graf: Forventet ændring i IT-udgifterne fra 2001-2002 i procent
Graf: Barrierer med stor betydning for brug af IT generelt
Graf: Barrierer med stor betydning for elektronisk borgerbetjening
Graf: IT-udgifter pr. indbygger (budget for 2001)
Kilde: Danmarks Statistik