Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. januar 2002.
Billedtekst: - Hvis vi sikrer unge en god uddannelse, og at arbejdsløse får de kompetencer, der skal til, for at komme tilbage på
arbejdsmarkedet, så har vi også givet dem mulighed for, at de får gavn af hjemme-pc-
ordningen, siger Venstres finanspolitiske ordfører
Kristian Jensen.
Foto: Torben Klint
Både fra fagorganisationer og erhvervsliv bliver der rejst kritik mod planerne om en skattefinansieret
hjemme-pc-ordning.
Regeringen ønsker fart på den digitale udvikling i Danmark. Derfor bliver der i øjeblikket arbejdet på højtryk med planer om at genindføre en skattefinansieret hjemme-pc-ordning.
Men planerne møder kritik fra både erhvervsliv og i landets største fagforening HK.
Administrerende direktør i Fujitsu-Siemens Computers Michael Plougmann advarer mod, at en generel ordning for hjemme-pc'er ikke giver det, som de enkelte familier har brug for, men hurtigt bliver en for omfattende og for generel pakke.
- Vi har set eksempler, hvor folk har fået ordninger mere eller mindre stukket ned i halsen, hvor de formentlig langt billigere kunne have fået den løsning, de havde brug for, i Fona eller Merlin, siger han.
Kortsigtet
Men set i forhold til målsætningen om at øge IT-paratheden i samfundet finder Michael Plougmann, at hjemme-pc-ordningen er en meget kortsigtet løsning.
- Hvis man ser strategisk på hele området og ser længere ud i fremtiden, så er det, der er behov for, at man opprioriterer hele uddannelsesområdet, folkeskolen og lærerne. Det vil betyde meget mere på længere sigt, siger han.
Han peger på, at man i stedet burde udvikle IT-uddannelse også for dem, der ikke er i arbejde.
Også i fagforbundet HK er man bekymret for en snæver ordning, der kun gælder for ansatte i firmaer, og hvor de ansatte selv skal betale en væsentlig andel selv.
- Det er en uheldig sammenblanding. Hvis der skal være arbejdsrelevans i at få en hjemme-pc, så laver vi om på det begreb, der siger, at det er arbejdsgiverne, der skal stille arbejdsredskaberne til rådighed. Det vil betyde, at medarbejdere kan komme til at betale 75 procent af udstyret for at få lov til at lave deres almindelige arbejde, siger sektorformand for HK/Service Karin Retvig.
Hun mener, den skitserede ordning mangler perspektiv og finder også en virksomhedsordning for begrænset i forhold til en generel styrkelse af Danmarks IT-parathed.
- Hvad med de studerende og de arbejdsløse. De har i høj grad brug for at styrke deres IT-kompetence, så hvorfor ikke bruge den skattemæssige fordel, man bygger ind i denne her ordning, bredere, så det bliver et skattefradrag for den enkelte husstand, der går hen og køber en pc. Det vil være mere fornuftigt, når man i forvejen finansierer det her over skatten, siger Karin Retvig.
Andre ordninger
Finanspolitisk ordfører i Venstre Kristian Jensen afviser kritikken. For det første har folkeskolen netop fået et IT-løft på 340 millioner kroner og før nytten af denne investering er belyst, vil Venstre ikke smide flere IT-kroner ind i folkeskolen, siger han.
- Hjemmepc-ordningen skal netop være et samarbejde mellem virksomheden, arbejdstageren og samfundet generelt, hvor hjemmepc-ordningen giver et generelt løft i IT-kompetencen for de mennesker, der er på arbejdsmarkedet, siger Kristian Jensen.
Når det gælder personer uden for arbejdsmarkedet henviser Kristian Jensen til en revurdering af de forskellige aktiveringsordninger, så IT kommer til at spille en større rolle, og en omprioritering af ressourcerne i uddannelsessektoren.
- Vi vil gerne have arbejdsgiverne til at tage et socialt ansvar for et IT-kompetenceløft. Og der er ikke nogle arbejdsgivere for de studerende og de arbejdsløse, så her må vi finde andre metoder for at give et løft, siger Kristian Jensen.
Boks: Regeringens nye ordning
Der er sat 165 millioner kroner af om året til hjemme-pc i det forslag, som statsministeren fremlagde for Folketinget i onsdags. Det første år forventes der dog kun at blive brug for 85 millioner kroner.
Medarbejderen får et skattefradrag for køb af computer og højhastighedsforbindelse til internet - dog højst 3.500 kroner om året. Arbejdsgiveren skal dække mindst 25 procent af udgiften, og der skal være forbindelse fra hjemmecomputeren til virksomhedens netværk.
Mod forventning er der ingen krav om pc-kørekort - det er taget ud af lovforslaget i sidste øjeblik. Loven har virkning fra fremsættelsen i onsdags, men den skal først lige vedtages i Folketinget. clat