Kyocera vil selv distribuere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 21. januar 2002.


Den vragede danske distributør og eneforhandler LCI Intermedium omorganiserer grundet konkurs i moderselskabet.

Kyocera Mita er træt af at figurere under kategorien "andre leverandører" i statistikken over markedsandele for det danske printersalg.
En ny kanalstrategi for hele Europa betyder i Danmark, at Kyocera Mita har opsagt distributionsaftalen med LCI Intermedium pr. 1. februar, hvorefter printerproducenten selv vil opbygge et net af en håndfuld dedikerede forhandlere, der skal løfte salget af såvel multifunktionsmaskiner som printere, kopimaskiner og fax-udstyr.
- Det har længe været tanken, at vi også selv skulle stå for distributionen af vores printere, ligesom vi hidtil har gjort det med kopi- og faxmaskiner. Vores tidligere distributør LCI Intermedium har haft den specielle dobbeltrolle, at de også har været forhandler, og det er vores opfattelse, at de har været mere interesseret i at sikre eneforhandling end i at opbygge et egentligt forhandlernet, siger marketingdirektør hos Kyocera Mita, Jens Rønnow.
Stadig forhandlerstatus
Han oplyser, at LCI Intermedium stadig vil have forhandlerstatus, ligesom han ikke vil afvise, at der på et senere tidspunkt igen vil blive brug for en egentlig distributør. Men i erkendelse af kun at have en marginal markedsandel herhjemme er det ifølge Jens Rønnow ikke frugtbart med en distributionsaftale.
- Spørg mig igen om tre år. Så skulle vi gerne have opnået lidt af de samme resultater her i Danmark, som vi ser syd for grænsen, hvor vi blander os i toppen, siger Jens Rønnow.
Hos LCI Intermedium ønsker administrerende direktør Kenneth Christensen Kyocera held og lykke med det projekt.
For ham kommer det ikke som nogen overraskelse, at Kyocera Mita vælger den kanalstrategi, og det gør ham ikke noget.
- Det passer os udmærket, for vi er netop i færd med at øge fokus på løsningssalget og har længe erkendt, at man ikke bliver millionær af at sælge hardware.
- Vores forretning er blandt andet baseret på udvikling af brugergrænseflader til Lexmark og IBM, men vi vil fortsat gerne kunne tilbyde Kyocera produkter til vores eksisterende kunder, som vi har en forpligtelse overfor, siger Kenneth Christensen.
Moderselskab konkurs
Han erkender, at de seneste regnskaber langt fra har været tilfredsstillende. Men han er samtidig fuld af fortrøstning, selvom handlen med aktier i hans moderselskab i Holland LCI Technology Group i september sidste år blev suspenderet, og moderselskabet nu er gået konkurs.
- LCI Technology Group havde 35 selskaber og vi hører til et af de ti, der fortsætter uændret trods konkursen. Konkret sker det ved, at LCI Intermate har overtaget LCI Intermedium, og vi ser frem til en mere fokuseret fremtid, hvor det at være leverandøruafhængig kan gavne vores troværdighed over for kunderne, siger Kenneth Christensen.

Billedtekst: Jens Rønnow (tv) og administrerende direktør hos Kyocera Mita, Claus Hjelmgaard, har med opsigelsen af distributøraftalen med LCI Intermedium lagt op til en ny kanalstrategi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere