Et lykkeligt ægteskab

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 21. januar 2002.


Konkurrenten Byg Data har købt den lille forretningsenhed WM-data Branche, hvis kerneprodukt er brancheorienterede XAL-løsninger.

Det endte med et lykkeligt ægteskab. Sådan betegner administrerende direktør i WM-data eApplications, Hans-Otto Wildfang, frasalget af forretningsenheden WM-data Branche til Byg Data.
Siden WM-data i efteråret satte den lille forretningsenhed med 31 medarbejdere til salg, har interessen for køb været stor.
En overgang arbejdede man med muligheden for et management buyout, men interessen svandt, da det trak op til fusion mellem et par af WM-data Branches konkurrenter.
- Vi har hele tiden undervejs i processen opereret med en meget åben dialog, og salgsstrategien har været synlig for medarbejderne i virksomheden.
Frasalget er en naturlig følge af vores markedsstrategi. VM-data Branches forretningskoncept passede ikke ind i det fremtidige WM-data, siger Hans-Otto Wildfang.
I december solgte WM-data også selskabet KOM/2, der blev købt af EDB Gruppen. KOM/2 er WM-datas egenudviklede produkt til virksomhedstilpassede logistikløsninger, baseret på IBM iSeries-platformen.
- De 22 medarbejdere, der arbejdede med KOM/2, er flyttet ud til EDB Gruppen i Århus. I forvejen markedsførte vi KOM/2 sammen med EDB Gruppens Aspekt 4-løsning, og EDB Gruppen stod klar med det samme, da vi meldte ud, at vi ville sælge disse aktiviteter, fortæller Hans-Otto Wildfang.
Det tredje frasalg han stod i spidsen for sidste år, var frasalget af personalesystemerne ScanPas og ScanTid, som blev overtaget af Scan-Jour.
Efter de tre frasalg vil de medarbejdere i WM-data, der arbejder med ERP- og andre virksomhedssystemer, i fremtiden kun skulle arbejde med Oracle-, SAP- og Navision-systemer. Det sker udfra en overordnet strategi om, at der ikke er plads til egenudviklede systemer i virksomheden længere.>




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere