Kingston stormer frem

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. februar 2002.


På et år har Kingston øget sin danske markedsandel væsentligt og satser på fem distributører i stedet for en.

I løbet af 2001 har Kingston i Danmark mere end tredoblet salget af enheder og øget omsætningen med 20 procent i et marked, hvor priserne faldt med omkring 60 procent henover året.
Det betyder, at Memory-producentens danske filial gik ud af det gamle år med et pænt overskud. Og januar ser ud til at blive en pæn måned, konstaterer Country Manager Lars Christensen fra Kingston, der blandt andet brugte sidste år på at udvide kanalen til at omfatte fem distributører i stedet for en enkelt.
- Det gjorde vi for at opnå større bredde på markedet, samtidig med at vi fokuserer på at levere til highend-løsninger. Vi vil både levere Value-RAM til pc-byggerne og samtidig en mærkevare til highend-segmentet. I forhold til de memory-moduler vi OEM'er til de store leverandører, koster vores eget brand typisk det halve, siger Lars Christensen.
Han oplyser, at Kingstons markedsandel på salg af hukommelse i eget navn, ligger på omkring 30 procent i Danmark.
Ud over EET, som i årevis var enedistributør af Kingston-memory herhjemme, distribueres Kingstons moduler i dag også af Ingram Micro, Scribona, Actebis og Atea.

Boks: For mange chips skyld i prisdyk
Priserne på ram-moduler stiger jævnt efter styrtdykket sidste år. I dag ligger prisen på den vigtige chip, som bruges til produktion af 128 MB DRAM-moduler, på tre dollars på verdensmarkedet. Det er mere end en tredobling siden markedet så værst ud for producenterne i november måned sidste år.
En tommelfingerregel siger, at det koster 1,8 dollars at fremstille en chip. Sidst på efteråret solgte producenterne til priser på helt ned til 0,8 dollar. Der sidder otte chips på de fleste DRAM-moduler
I december stabiliserede priserne sig og er siden steget i et roligt tempo.
En af de faktorer, der var med til at bringe ro på markedet, var, at verdens tredjestørste producent af chips til memory, koreanske Hynix Semiconductor, optog et lån, der kunne betale renterne på virksomhedens eksisterende lån og dermed undgik at dreje nøglen om. Siden har verdens næststørste producent af chips til hukommelse, Micron Technology, der også selv producerer memory-moduler indledt forhandlinger om at købe Hynix. Den fem milliarder dollars store handel var næsten på plads i begyndelsen af januar, men blev siden midlertidigt sat på standby. Hynix har optaget lån for mere end seks milliarder dollars i sydkoreanske banker.
Forhandlingerne mellem Micron og Hynix er blevet fulgt tæt af investorer som håber, at en aftale mellem de to kan reducere den overkapacitet i halvlederindustrien, der har været årsag til, at chippriserne nåede de laveste priser nogensinde sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere