Loft over ansattes købelyst

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. februar 2002.


Billedtekst: Regeringens forslag til hjemme-pc-ordning vil sætte en naturlig grænse for, hvor meget medarbejderne lægger i indkøbsvognen.

Regeringens forslag fordyrer hjemme-pc'en for både den ansatte og arbejdsgiveren.

Kommer regeringen igennem med sit forslag, vil den ny hjemme-pc-ordning blive benyttet mere bredt i erhvervslivet, så også små IT-forhandlere og detailkæder får en bid af kagen.
Til gengæld vil der formentlig ikke blive købt ind for de helt store summer. Revisionshuset Ernst & Young har regnet sig frem til, at den ny ordning bliver dyrere end den gamle ordning for både den ansatte og arbejdsgiveren.
Dette begrunder firmaets konsulent Annie Baare med, at værdien af det foreslåede årlige ligningsmæssige fradrag på 3.500 kroner er langt mindre (33 procent) end værdien af en bruttolønsreduktion (63 procent).
Ingen går amok
Det fremgår også på flere måder i regeringens forslag til en "moderniseret" hjemme-pc-ordning, at købelysten hos de ansatte skal dæmpes:
l Der er et loft over den ansattes fradragsret for pc-indkøbet på 3.500 kroner årligt. I lovforslaget står der, man vil sikre sig, at ordningen kun bliver benyttet til "pc-basisudstyr." For eksempel vil en pc-pakke til 20.000 kroner nu skulle betales og fradrages over så mange år, at det formentlig bliver uinteressant.
l Før ordningen overhovedet kan komme på tale, skal medarbejderen overtale arbejdsgiveren til at betale 25 procent af pc'en inklusiv udstyr. En medfølgende ADSL-forbindelse (oprettelsen) tæller som udstyr.
l Det beløb, medarbejderen skal betale til sin arbejdsplads, sker af beskattede midler. I den tidligere model var der tale om fradrag i bruttolønnen.
l Er man ikke med i en fri telefon-ordning skal den ansatte selv betale forbruget af en medfølgende ADSL-forbindelse. Er man med i en fri telefon ordning, gælder der skattefrihed for ADSL, hvis man er tilkoblet virksomhedens interne netværk.
14.000 kroner realistisk
Skatteministeriet skriver i et baggrundsnotat, at fradraget på 3.500 kroner betyder, at lønmodtageren opnår en skattebesparelse på cirka 1.165 kroner (i en gennemsnitskommune), så den årlige udgift efter skat bliver 2.335 kroner.
Anskaffer arbejdsgiveren eksempelvis en pc med udstyr til en samlet pris af 14.000 kroner, og betaler han de 25 procent, udgør lønmodtagerens udgift 10.500 kr. Dette beløb betales og fradrages over tre år. Lønmodtagerens årlige udgift bliver omkring 2.300 kroner eller under 200 kroner om måneden.

Boks: beregning
Virkning af hjemme-pc-ordning med pc-udstyr til 14.000 kr.
År 1 År 2 År 3 I alt
Arbejdstagers betaling til arbejdsgiver 3.500 3.500 3.500 10.500
Fradrag for udgift 3.500 3.500 3.500 10.500
Skatteværdi af fradrag(33,3 pct.) 1.165 1.165 1.165 3.495
Nettoudgift for arbejdstager 2.335 2.335 2.335 7.005>




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere