Proact skifter ud i toppen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. februar 2002.


Jacob Gade erstatter Thorkild Hansen som styrmand hos systemintegratoren ProAct i Birkerød.

ProAct Systems, den nordiske systemintegrator, der siden 1997 har været repræsenteret med en afdeling i Birkerød, har fået ny administrerende direktør.
Den nye mand i direktørstolen er Jacob Gade, der har 34 år på bagen og mere end 10 års erfaring med strategi og ledelse fra andre stillinger i IT-branchen. Han overtager posten fra Thorkild Hansen, manden der oprindelig satte ProActs danske datterselskab i søen i 1997.
Jacob Gade har siden efteråret 2001 været salgsdirektør i ProAct og får med den nye post overdraget tøjlerne til en forretning, der i de senere år har vist særdeles gode takter.
Vil forsvare position
Det skyldes ikke mindst, at ProAct meget tidligt har fokuseret 100 procent på storage, der er et de områder, der har spiret mest de senere år trods de voldsomme konjunktursvingninger i IT-branchen.
- Der er efterhånden mange forhandlere herhjemme, der har fået øjnene op for indtjeningsmulighederne på storage. Så selvom markedet vokser, er konkurrencen blevet intensiveret. Min væsentligste opgave bliver at konsolidere ProActs position som en professionel storageintegrator i den høje ende af markedet, siger Jacob Gade, administrerende direktør i ProAct.
Hvad angår dette mål, skulle selskabet have gode muligheder for at stå distancen. I nordisk sammenhæng har ProAct beskæftiget sig med storage-området lige siden etableringen i Sverige i 1994. Desuden har selskabet haft held med en forretningsmodel, der på flere områder adskiller sig fra mængden.
- Vi er hverken en distributør eller en forhandler i traditionel forstand. ProActs recept er, at kombinere specialviden på storage og praktisk erfaring i at tackle virksomheders IT-infrastruktur med en strategi, der går på at være så uafhængige af leverandører som muligt. Netop leverandør-uafhængigheden er vigtig for os, fordi det betyder, at vi kan tilbyde en mere neutral kunderådgivning omkring valg af løsninger, siger Jacob Gade.
Budskabet skal missioneres
ProAct vil i det kommende år også gøre en større indsats for at visualisere virksomhedens kompetencer.
- Vi er allerede blevet en betydelig mere synlig spiller i IT-branchen. Nu skal vi tage skridtet videre, så alle ved, hvor vi er på landkortet. Derudover skal vi ud og missionere vores budskab. Nemlig at storage er og bliver et komplekst område, som kræver indsigt og erfaring at have med at gøre. Der er alt for mange systemintegratorer, der ikke er klædt på til at tackle storageområdet og som prøver at overbevise kunder om, at det er let at få for eksempel et SAN op og stå. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at mange af storage-produkterne er blevet mere standardiserede og prismæssigt attraktive, så er det en sandhed med modifikationer, siger Jacob Gade.

Billedtekst: Jacob Gade erstattede ved årsskiftet Thorkild Hansen på posten som administrerende direktør hos systemintegratoren ProAct Systems
i Birkerød.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis