Styr serverene fra stranden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. februar 2002.


Compaq-selskabet Twinsoft har for nyligt introduceret et system, der gør det muligt for serveradministratoren at udføre en række
opgaver på lommecomputeren både via trådløst lokalnet og via mobilnettet.

IT-afdelingerne ønsker i stigende grad at kunne holde øje med netværket - uden at IT-medarbejderne behøver sidde foran en skærm hele tiden. Et af de nyeste bud på denne type løsning gør det muligt både at overvåge serverne og løse en række af de oftest forekommende administrative opgaver fra en iPaq lommecomputer. Compaq-selskabet Twinsoft har udviklet System Management Pocket Edition (SMPE), så det kan benyttes både via trådløst lokalnet og via mobilnettet - når IT-medarbejderen befinder sig ude i byen.
- Du skal kunne udføre de administrative kernefunktioner som at stoppe og starte services, tildele nye brugerrettigheder eller at give et nyt password, siger systemkonsulent Rasmus Glibstrup fra Twinsoft.
Kommunikerer iPaq'en via trådløst lokalnet efter 802.11b-standarden, som transmitterer med op mod 11 Mbit/s. Benyttes mobilnettet vil hastigheden i værste fald være 9,6 Kbit/s, hvis ikke iPaq'en er udstyret med for eksempel en udvidelsesenhed til den mobile high speed-teknologi, der kan nå op mod 44 Kbit/s. Alligevel udføres transaktionerne på et par sekunder. Dog kan den indledende opkoblingsproces tage ti sekunder.
Selv om der overføres for eksempel dele af logs som de sidste 50 fejlmeldinger og notifikationer eller hentes lister over brugergrupper, sker overførslerne forholdsvis hurtigt, fordi det er begrænsede mængder data, der overføres.
- De færreste overførsler fylder mere end 1 Kbyte, og vi har aldrig målt, at der er sendt mere end 10 Kbyte, siger Rasmus Glibstrup.
Systemet sætter dog grænser for, hvor store systemer, der kan fjernadministreres fra iPaq'en, idet det maksimale antal brugere i denne version er 1.250.
Husker selv
Udfordringen ligger i at skabe en robust og sikker forbindelse. Når man er koblet direkte på netværket, er der to ting, vi i den grad har vænnet os til ikke at gøre, så vi ikke tænker over det: Vi trækker aldrig datakablet ud af stikket og vi slukker aldrig for strømmen. Men det er præcist de betingelser, man er underkastet, når man arbejder trådløst: Forbindelsen kan blive afbrudt, fordi radioforbindelsen svigter, og batteriet kan være tømt.
Løsningen til iPaq'en benytter Microsofts message queueing til at "huske", hvilken transaktion enheden var i gang med, hvis forbindelsen bliver afbrudt.
Sikkerheden består i, at de data, der bliver overført, dels er krypteret med en 128-bit 3DES-kryptering og dels er pakket ind i en såkaldt GUI (General Unit Identifier), som rummer en 32 bit beskrivelse af den igangværende funktion, så det kan konstateres, om den er tilladt. Desuden skal brugerselskaberne lægge en positivliste ind over enheder, der må koble sig trådløst ind.
Twinsofts system kan arbejde op mod alle typer servere, der kører Windows NT eller 2000.

Billedtekst: Ved hjælp af en Ipaq - her udstyret med såkaldt GSM & GPRS Wireless jacketer er det muligt at fjernstyre virksomhedens servere, stort set ligegyldigt hvor man befinder sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere