Stadig lang vej til en fusion

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. februar 2002.


EU-Kommissionens godkendelse er en
milepæl. Men der er stadig mange at
passere, før HP og Compaq lægges
sammen.

Hewlett-Packard (HP) og Compaq har nu fået EU-Kommissionens godkendelse til at gennemføre den planlagte fusion af de to virksomheder. Men der mangler stadig en godkendelse fra de amerikanske konkurrencemyndigheder, et o.k. fra aktionærerne i begge selskaber og endelig den afgørende integration af selskabernes produkter og organisationer, før fusionen er en realitet.
EU-Kommissionens godkendelse kom efter en måned lang officiel granskning af de konsekvenser, som fusionen vil få på det europæiske marked. Komissionen konkluderer, at det nye HP efter fusionen ikke vil være i stand til at øge priserne eller skabe problemer med udbud og innovation på IT-markedet i Europa.
De canadiske forbundsmyndigheder har også sagt god for fusionen. Men den vigtigste myndighedsgodkendelse mangler stadig fra den amerikanske konkurrencestyrelse, der ventes at godkende fusionen efter visse ændringer.
Førstepladser
Målt på markedsandele fra år 2000 vil det fusionerede selskab blive nummer et på verdensmarkedet, når det gælder storage og standard NT-servere. Det nye HP vil få anden pladsen, når det gælder Unix- servere og nummer tre på markedet for IT-service.
Helt overraskende har problemerne med fusionen i første omgang vist sig at komme fra ejerne af HP. Finansmarkederne var ganske vist allerede fra præsentationen den 4. september 2001 skeptiske over for handlen, hvor HP køber Compaq for 172 milliarder kroner, opnår besparelser i omkosningerne på 21,5 milliarder kroner og skærer 15.000 ansatte på lønningslisten.
Familieproblemer
Men i starten af november stod det klart, at Walter Hewlett, søn af den ene af HP's stiftere, medlem af bestyrelsen og ejer af fem procent af HP, ville gå imod handlen i den afgørende afstemning blandt aktionærerne. Det har også skabt usikkerhed blandt Packard-familien, der ejer 12,5 procent af aktierne.
Topcheferene Carly Fiorina og Michael Cappellas i henholdsvis HP og Compaq skal nu bruge myndighedsgodkendelserne til sammen med deres oprindelige plan at overbevise aktionærene i begge selskaber, men især i HP til at stemme ja ved de afstemninger, der endnu ikke er sat dato på. Lykkes det, venter den sidste afgørende milepæl - integrationen af Compaq i HP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere