Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. februar 2002.
Så find gerne den billigste og bedste toværelses lejlighed til mig. Sådan lød opgaven fra en bekendts datter. Hun havde hørt, at jeg var "ekspert" i at anvende internet, så jeg måtte da kunne hjælpe hende?
Det er lang tid siden, at jeg selv har købt bolig sidst. Dengang var det om at være vaks ved havelågen, når Søndags-berlingeren udkom. Så gik man i gang med at læse et fuldstændig uoverskueligt og tilsyneladende uendeligt antal bittesmå annoncer igennem, ringe til ejendomsmægleren og endelig få tilsendt tonsvis af salgsopstillinger på huse, man alligevel ville have sorteret fra, hvis man på forhånd havde haft lidt flere oplysninger.
Stolt over tilliden fra den unge dame gik jeg intetanende, men ufortrødent i gang med at finde ud af, hvordan internet og boligkøb egentlig hang sammen. Jeg må falde på knæ og indrømme: Det er lang tid siden, at nettet har overrasket mig så positivt.
Internet er faktisk som skræddersyet til at søge ny bolig. På en hjemmeside er der rigeligt med plads til både at have de sædvanlige oplysninger om boligen og en masse anden information.
På billedsiden har de mest avancerede websteder såkaldt 360 graders rundgang i huse og lejligheder, så der er mulighed for at danne sig et indtryk af boligen.
Og det skal også nævnes, at de fleste mæglere har et samarbejde med Krak eller andre udbydere af kort, så man med et enkelt klik kan se, hvor boligen præcist ligger.
Der er stor både teknologisk og informationsmæssig forskel på kvaliteten af de enkelte ejendomsmægleres og ejendomskæders hjemmesider.
Men alligevel opdagede jeg hurtigt, at ikke nok med, at jeg kunne få langt flere oplysninger på nettet: Jeg kunne også søge ret præcist på boligens størrelse, pris og beliggenhed. Og det gør jo unægtelig tingene en hel del lettere.
På nogle websteder er det oven i købet muligt at lave sig en personlig bank over de boliger, man skal huske at se nærmere på. Det er virkelig smart.
Til al overflod har ejendomsmæglerkæderne også fundet ud af, at det kan betale sig at samarbejde om at annoncere boliger på internet. Det er de formentlig blandt andet ud fra den erkendelse, at boligkøberne er rimeligt ligeglade om det er mægler A eller mægler B, som sælger drømmeboligen.
Samtidig bliver mæglerne eksponeret både på egen hjemmeside, via den fælles ejendomsmæglerkæde-side www.boligsiden.dk og i mange tilfælde køber de sig også ind på avisernes boligannoncesider på nettet.
Jeg har blandt andet brugt Berlingske Tidendes www.boligzonen.dk en del. Den er et godt og kvalificeret supplement til ejendomsmæglernes egen side.
Men mulighederne er nærmest uendelige. Af andre websteder, jeg har benyttet er www.boligguiden.dk, www.tinde.com og den mæglerfri søgemaskine www.robinhus.dk. På Jubii.dk kan man yderligere finde et utal af boligbaser lige til at klikke sig ind på.
Også Den Blå Avis' websted (www.dba.dk) bør nævnes. Her florerer et anderledes og mere anarkistisk boligmarked, men det er absolut værd at tjekke.
Endelig gjorde en god kollega mig opmærksom på, at man kan søge på endnu flere boliger, end de der figurerer på de officielle websteder. Med en søgemaskine som for eksempel Google kan man med ganske få nøgleord søge på ejemdomsmæglernes egne webservere og finde dokumenter, som endnu ikke er blevet lagt ud på nettet.
Tilbage til den unge dame: Da jeg endelig syntes, at jeg havde fundet den helt rigtige lejlighed, til den helt rigtige pris så var det alligevel spildt ulejlighed. Banken/kreditforeningen mente pludselig, at hun ikke trods fast arbejde og en rimelig løn havde råd til at bo i en ejerlejlighed, så låget på pengekassen blev smækket i med et hult drøn. Men det er jo en helt anden historie.
