Server blades uden standard

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. februar 2002.


Server blades er den nyeste servertype på markedet, men ind til videre er der ingen standard, så server blades fra forskellige firmaer kan ikke bruges sammen.

Compaq har lanceret dem, HP har lanceret dem, Fujitsu Siemens har lanceret dem, IBM gør det snart. Server blades er det nyeste i server-verdenen, og producenterne slås om at komme først og om at levere de mest innovative løsninger. Men et altoverskyggende problem eksisterer med server blades - der er ikke nogen standard, så server blades fra forskellige firmaer kan ikke bruges sammen. Et stort problem mener Gartner.

Mange servere, lidt plads
Ideen bag de forskellige firmaers server blades er den samme. At samle så mange små server på så lidt plads som muligt.
For eksempel kan man med Compaqs nye ProLiant BL blades samle 280 enkeltprocessor-servere i et standard 42U-rack. Hver server blade ligner mest af alt et printkort, men indeholder, i Compaqs version, en Intel Pentium III-processor, op til 1 GB ram, 30 GB harddisk og to 10/100 ethernet-forbindelse. Disse kort samles så i større enheder, og det er her problemerne begynder. Producenterne er nemlig ikke enige om, hvordan det gøres, og man kan således ikke sætte server blades fra forskellige producenter sammen.
En rapport fra Gartner anbefaler derfor, at man venter med at investere i server blades indtil markedet er blevet mere modent. Men trods skepsissen over den manglende standard, tror Gartner på et stort marked for server blades. De estimerer, at der vil blive solgt 84.810 enheder i 2002 og over en million i 2006.

Mange applikationsmuligheder
Da server blades er så nye, som de er, er der stadig en del usikkerhed om, hvad man kan og skal bruge dem til.
Webservere er et godt sted at starte, da det allerede er et marked, hvor man foretrækker mange separate servere, i stedet for en stor.
Men også muligheden for at tilføje datakraft efterhånden, som man har brug for den, vil givet tiltrække mange brugere.

Billedtekster: I Compaqs server blade-løsning sidder der 20 server blades i et samlekabinet, der er 3U højt. Et standard 42U rack kan så indeholde 14 af disse, hvilket i alt giver 280 server blades i et enkelt rack.

Også HP har kastet sig over server blade-markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere