Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. februar 2002.
Det lykkedes ikke Kommissionen at få overtalt alle EU-lande til at gå videre med etablering af EU's
eget satellitsystem Galileo.
En række EU-lande er fortsat skeptiske over for planerne om at investere lige ved 30 milliarder kroner i et nyt satellitbaseret positioneringssystem, kaldet Galileo.
Det skal være en konkurrent til det amerikanske system kaldet GPS (Global Positioning System), der er ejet af det amerikanske forsvar.
EU-Kommissionen ønsker etablering af Galileo for at undgå amerikansk dominans på området og for at bevise, at EU er i stand til i fællesskab at skabe nye teknologiske standarder.
Forsøg strandede
Europaparlamentet har tidligere stemt imod etablering af projektet, og et forsøg fra Kommissionen på at nå til enighed om projektet strandede også, skriver Financial Times.
Det er først og fremmest England, Tyskland og Holland, der er modstandere af projektet, ikke mindst fordi der er rejst usikkerhed om økonomien i projektet. Kommissionen har fået PriceWaterhouseCoopers til at regne på indtjeningsmulighederne. Ifølge deres oplysninger skulle projektet kunne indbringe over 100 milliarder kroner. Et beløb, som flere lande har sat spørgsmålstegn ved.
Tilhængerne af projektet er først og fremmest Frankrig, Spanien og Italien. EU-kommissær på området Loyola de Palacio har gentagne gange pointeret nødvendigheden af at få sat skub i projektet, ligesom EU-kommissionens formand Romano Prodi i januar betegnede projektet som afgørende for vækst og udvikling i EU.
Galileo skal behandles på det kommende EU-topmøde i Barcelona. Ifølge Loyola de Palacio er det højst tvivlsomt, om projektet nogensinde bliver til noget, hvis der ikke på dette møde kan træffes beslutning om at gå i gang.