Alcatel vil være nummer to

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. februar 2002.


Med lanceringen af en stribe gigabit-switche vil den franske producent være alternativet til Cisco som netværksleverandør til erhvervsmarkedet.

Franske Alcatel introducerer en ny serie gigabit-switche rettet mod erhvervsbrugere. De nye switche, der kommer på markedet til maj, får betegnelserne OmniSwiatch 7700, 7800 og 8800.
Af disse understøtter 7800 op til 192 gigabit-porte hvilket muliggør en maksimal overførsel på 60 millioner datapakker pr. sekund. 8800 understøtter 384 porte og kan dermed overføre op til 240 millioner pakker pr. sekund.
Med dette udstyr mener Alcatel at kunne levere udstyr i teleoperatørklassen til erhvervsbrugerne. Det betyder dog ikke, at selskabet forestiller sig, at firmaerne skal have generatorer i kælderen for at sikre sig mod nedbrud ved strømafbrydelser.
Til gengæld lægger den franske producent vægt på, at deres mål er at skabe kapacitet ikke bare i netværkets centrale dele, men også i udstyr, der har kontakt til brugere eller eksterne net.
- Udviklingen går fra central switching mod distribueret intelligens, hvor der installeres cpu'er i hvert interface-modul, siger marketingchef Joelle Gauthier fra Alcatel.
Stor kapacitet til små firmaer
Senere på året bebuder Alcatel, at de vil lancere udstyr der gør det muligt også for firmaer i vægtklassen under gigantkoncernerne, at etablere 10 gigabit-net.
- Når nettene går ned, koster det efterhånden firmaerne betydelige summer, og desuden er stor kapacitet en af forudsætningerne for, at firmaerne tør lægge telefonien over på IP-baserede teknologier, siger direktør Patrick Liot fra Alcatels e-netværksdivision.
Vil være nr. to
- Vi forventer ikke, at der fra starten vil være ret mange firmaer, der har brug for 10 gigabit-net, men mange ønsker at sikre sig, at deres udstyr stadig er brugbart om fire år, hvor kapacitetsbehovene ventes at være vokset betydeligt, siger marketingschef Joelle Gauthier.
Alcatels mål er at blive nummer to inden for netværksudstyr til erhvervsvirksomheder.
- Vi ønsker at være alternativet til Cisco. Vi har den fordel frem for konkurrenterne både at have ekspertise inden for tele og data. Desuden går vi i højere grad end andre efter de små og mindre virksomheder. Disse har endnu ikke i særlig høj grad integreret tele og data på IP-baserede net, fordi denne type løsninger har været for dyre, siger direktør Olivier Houssin fra e-businessdivisionen.
Alcatel har det sidste år bevæget sig fra at være leverandør af traditionelle tele-løsninger bygget op omkring omstillingsborde til at blive netværksleverandør med udstyr, der samler tale og data i samme medie. Det franske selskab er for nylig rykket ind på det amerikanske marked på dette område.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere