WM-data på benene igen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. februar 2002.


WM-datas underskud faldt i 2001 og målet er i år et tocifret millionoverskud med IT-forretningsløsninger via opkøb

WM-data, en af Nordens store virksomheder med IT-løsninger, er igen på ret køl efter omfattende nedskæringer sidste år.
Den svenske moderkoncern og det danske WM-data selskab kom ud med et tæt på nul-resultat i årsregnskabet 2001. Forventningerne til 2002 er positive med vækst på et i øvrigt mat marked, hvor WM-data først regner med at erhvervslivets investeringer i IT-forretningsløsninger vil tage rigtig fart i løbet af et års tid.
- Vi gik i Danmark fra underskud i år 2000 til et nul-resultat i 2001. Første halvår 2001 gav underskud, mens andet halvår gav overskud, og specielt fjerde kvartal gav et fint resulat. En positiv udvikling, men vi er ikke tilfredse med et nul-resultat, siger Jesper Scharff, der tiltrådte som administrerende direktør for WM-data Danmark den 1. januar 2002, og regner med et såkaldt pænt positivt tocifret resultat i 2002.
Som den svenske moderkoncern planlægger den danske WM-data chef ud fra den forudsætning, at markedet i år vil være lige så trægt som i 2001.
Han vil blive positivt overrasket, hvis der kommer større vækst i de danske IT-investeringer. Den svenske moderkoncern fik i 2001 en omsætning på 11.975 millioner svenske kroner med et overskud på 11 millioner kroner. Det danske WM-data havde en omsætning (2001) på 2.033 millioner danske kroner og et underskud på bundlinien på to millioner kroner, en fremgang fra underskuddet på 20 millioner danske kroner i år 2000.
Tilbage til rødderne
WM-data skar i 2001 tilbage til rødderne, som er IT-forretningsløsninger og IT-service til store og mellemstore virksomheder (inkl. staten) samt drift (via det 50/50 ejede VM-data SDC-selskab). Frasolgt i 2001 blev pc-salg til Atea (30/9), uddannelse og løsninger til små virksomheder.
- Vore konkurrenter er IBM, Mærsk, Aston, CSC, Columbus og Hands. Min vision er på lidt længere sigt en førerposition i Danmark, som WM-data allerede har i Sverige blandt de største IT-konsulenthuse, siger Jesper Scharff.

Boks: WM-data koncernen
Danmark, Finland, Norge og Sverige
(Millioner svenske kroner)

Medarbejdervandring i 2001.
Medarbejdere den 31.12.00 8.250
Opkøbte virksomheder + +450
Ansættelser +960
Forladt virksomheden -1.030
Afskedigelser -625
Frasolgte forretningsområder -300
Pc-forretning udskilt i Atea
(ejet 48/48 WM-data /3i & Ledelse 2 %) - 650
Antal medarbejdere den 31.12.01 7.055

Økonomien i 2001
2001 2000
Omsætning 11.975 13.125
Resultat før skat 11 202
Antal medarbejdere 7.055 8.250

WM-data Danmark
(Millioner danske kroner)

2001 2000
Omsætning 2.033 2.510
Resultat før skat - 2 -20
Antal medarbejdere 900 1.200




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere