Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. februar 2002.
Billedtekst: - Vi har åbnet en dør til, hvordan vi behandler
integrerede datamængder på internet, men hvor informationerne i dag er søgerelaterede, vil de i
fremtiden blive beslutningsrelaterede, siger direktør i Gilling Communication, Finn Gilling.
Foto: Torben Klint
Ny teknologi giver helt
nye muligheder for åbenhed i samfundet. Hvis borgerne forstår at udnytte mulighederne, vil det betyde øget demokrati og større retfærdighed, mener Finn Gilling, Gilling Communication.
Når det er gået så galt i Farum Kommune, som den øjeblikkelige skandale giver indtryk af, skyldes det ikke mindst, at alle beslutninger og økonomiske forhold har været holdt skjult for både kolleger i byrådet og befolkningen i al almindelighed. Det mener direktør i Gilling Communication, Finn Gilling, der i over 20 år har beskæftiget sig med åbne beslutningsstøttesystemer.
- Den ny teknologi gør det muligt at øge gennemskueligheden i samfundet, så man opnår mere demokrati og mere retfærdighed, siger han.
Finn Gilling mener, at med internet og åbne standardiserede datastrukturer er grundlaget for at skjule offentlige forhold for borgerne forsvundet.
- Tidligere var begrænsningerne i aktindsigt begrundet i omkostninger og besvær for forvaltningen, men efterhånden som flere og flere forvaltninger indfører elektronisk dokumenthåndtering, er det udelukkende et politisk spørgsmål, hvor meget borgerne skal have at vide, siger han.
Informationsrevolution
Finn Gilling forventer, at der vil komme et øget pres både fra borgere og virksomheder for at få del i samfundets data.
- Spørgsmålet er, hvor vi vil hen med samfundet. Hidtil har man teknologisk kun kunnet afløse de manuelle arbejdsprocessor, men med moderne teknologi er det også muligt at lade teknologien overtage det intellektuelle arbejde. Det betyder, at teknologien nu kan understøtte beslutningsprocessor bedre end tidligere, og data findes jo allerede, siger han.
Finn Gilling har i sit firma Gilling Communication (www.gilling.com) selv arbejdet med geografiske informationssystemer. For ham er der ingen tvivl om, at vi står over for en informationsrevolution.
- Langt de fleste beslutninger er knyttet til tid og sted, og med geografiske informationssystemer har man for første gang et datagrundlag, der er organiseret i overensstemmelse med de beslutninger, der skal træffes, siger han.
Forskrækkelse
For Finn Gilling er det ikke kun et spørgsmål om placering af tankstationer i forhold til befolkningssammensætning.
Han går meget videre til bekæmpelse af kriminalitet, placering af børnehaver og folkeskoler eller til brug for borgerne til at fastslå værdien af deres egen bolig eller undervisning på for eksempel handelsskoler.
- Når man kan se, hvordan virkeligheden ser ud, behøver man ikke den teoretiske omformning, som lærebøgerne ofte er. De har været afhængige af abstrakte modeller, men ved at åbne for adgangen til de offentlige data kan man vise, hvordan samfundet ser ud i virkeligheden, siger han.
Finn Gilling mener, at når åbenheden først er blevet en realitet, er der ingen grænser for, hvilke informationer borgerne vil begynde at efterlyse, og som virksomheder bliver interesserede i at opsamle. Derfor tror han også på, at der vil opstå informationsaftaler mellem borgere og virksomheder, så forbrugerne lettere kan komme i kontakt med producenterne af de varer, som forbrugerne efterspørger. Men han ved godt, at der stadig er noget overvågningsforskrækkelse i samfundet, hvorfor han også tror, at det i første omgang er virksomhederne, der ser potentialet i den øgede åbenhed.
- Det er for eksempel meningsløst, at en virksomhed har sit eget kunderegister. Informationer bør jo komme fra CPR/CVR-registret, hvor alle er registreret og BBR-registret, der rummer alle adresser. Så kan virksomhederne selv kvalificere det udtræk, de skal bruge, i deres egne systemer, siger han.
Åbenhed
Netop ASP-markedet for databaser og andre tjenester forventer Finn Gilling vil blomstre, og ved at trække på flere databaser og sammenknytte disse data til både tid og sted mener han, at man kan træffe bedre beslutninger.
- Beslutninger går fra at være holdningsbaserede til at være faktabaserede. Det betyder også bedre planlægning med mindre risiko for fejl. Hvis borgerne i Farum for eksempel havde større åbenhed i den lokale forvaltning, ville det aldrig være kommet så langt, siger Finn Gilling.